Annonce
Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Som det første sted i Danmark er der nu skabt et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder for at hjælpe både patienter og sundhedsvæsen i vores område. Foreløbigt er det på projektstadiet men populært blandt patienterne. Foto: Maria Glasius Lange
Patienter behøver ikke at være indlagt på sygehuset. De kan også modtage behandling i deres eget hjem, og det har allerede efter få uger vist gode resultater. Torsdag blev resultatet af mindst halvandet års arbejde og et sjældent samarbejde præsenteret på sygehuset i Nykøbing.

NYKØBING: Med 40 i feber og en urinvejsinfektion valgte Dorit Kristensen om aftenen mandag 18. marts at kontakte lægevagten. Hun blev modtaget på akutmodtagelsen på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing og modtog i første omgang nogle tabletter, der skulle tage betændelsen.

Men da en prøve senere viste, at hun havde fået en bakterie ind i blodbanerne, måtte hun på en antibiotikabehandling. Hun tilbragte natten på en sengestue på sygehuset, men allerede tirsdag reagerede kroppen godt på behandlingen. I løbet af aftenen takkede hun derfor ja til at komme hjem - men stadig modtage behandling fire gange i døgnet af paramedicinere fra Falck, der kom forbi hendes hjem med antibiotika.

Bodil Kristensen slap med en enkelt nat på sygehuset i Nykøbing, hvorefter hun fra sin egen stue kunne tage imod resten af behandlingen - frem for at være indlagt på sygehuset. Foto: Maria Glasius Lange

Dermed blev hun den første patient til at deltage i et helt nyt projekt kaldet "AcuCare". Et projekt, hvor udvalgte patienter modtager behandlingen i deres eget hjem frem for på sygehuset og flere gange dagligt monitoreres og tilses af specialuddannede paramedicinere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fakta

AcuCare er et samarbejde mellem Sjællands Universitetshospital i Nykøbing, Falck, Fiers (Region Sjællands erhvervsdrivende fond for sundhedsinnovation) og Roche Diagnostics, der udvikler digitale løsninger til sundhedsvæsenet. 

Her monitoreres og behandles patienter i eget hjem, selvom sygehuset stadig har ansvaret for dem. Behandlingen i hjemmet udføres af specialuddannede paramedicinere fra Falck. 

Dermed kan patienten undgå en sygehusindlæggelse på op til flere dage. 

Projektet blev indledt i marts og løber frem til slutningen af 2025. Her vil det blive evalueret med henblik på eventuelt at fortsætte. 

Udover at lade patienten fortsætte sit liv i hjemmet, skal projektet også frigøre ressourcer på sygehusets travle akutafdeling. Både i forhold til modtagelsen af patienter og antallet af sengedage. 

Sygehuset i Nykøbing er det eneste danske sygehus, som tilbyder den mulighed, og det er dermed forbeholdt borgere og patienter i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg Kommuner. 

- Jeg følte mig helt tryg i de dage, hvor jeg opholdt mig hjemme. Jeg fik et direkte nummer, hvor jeg kunne ringe til læger på sygehuset, men det behøvede jeg faktisk ikke. Fire gange i døgnet kom personalet på aftalte tidspunkter og gav mig antibiotika. Samtidig målte de også mit blodtryk, nu hvor de var der. Og torsdag aften kunne jeg gå tilbage til pillerne. Jeg kan virkelig varmt anbefale det, siger hun, der nu er helt færdigbehandlet og udskrevet.

Det eneste af sin art

AcuCare er et samarbejde mellem Sjællands Universitetshospital i Nykøbing, Falck, Fiers (Region Sjællands erhvervsdrivende fond for sundhedsinnovation) og Roche Diagnostics, der udvikler digitale løsninger til sundhedsvæsenet.

I Danmark er det kun patienter i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg Kommuner, der har mulighed for at benytte sig af tilbuddet - og det er heller ikke alle, der endnu kan godkendes til det, forklarer cheflæge på akutafdelingen, John Sitarz.

For selvom politikere og sygehusledelse gerne ser projektet udfolde sig til et helt almindeligt tilbud i sundhedsvæsenet, så er det fortsat et projekt, understreger han.

- Patientsikkerheden er det allervigtigste, og lige nu arbejder vi stadig med patienter, der blot er lidt syge, og som har lavet samtykkeerklæringer. Alt skal være i orden, før vi inddrager dem i projektet. Men de fleste ville faktisk gerne hjem under indlæggelsen, så det har ikke været svært at få dem med, siger han.

Læs mere om projektet i Folketidende fredag. 

  • Som det første sted i Danmark er der nu skabt et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder for at hjælpe både patienter og sundhedsvæsen i vores område. Foreløbigt er det på projektstadiet men populært blandt patienterne. Foto: Maria Glasius Lange
  • Bodil Kristensen slap med en enkelt nat på sygehuset i Nykøbing, hvorefter hun fra sin egen stue kunne tage imod resten af behandlingen - frem for at være indlagt på sygehuset. Foto: Maria Glasius Lange
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt