Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Ikke-vestlige indvandrere arbejder ifølge Dansk Erhverv især inden for sundhed og socialvæsen, rengøring, industri og på hoteller og restauranter. (Arkivfoto).
Ifølge Dansk Erhverv skyldes flere ikke-vestlige indvandrere i job blandt andet, at ukrainere har fået job.

Antallet af ikke-vestlige indvandrere i arbejde har pil op og er steget hvert eneste kvartal siden 2021.

I fjerde kvartal i 2023 havde 217.328 ikke-vestlige indvandrere et lønmodtagerjob. Det er flere end nogensinde før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra fjerde kvartal i 2022 til samme kvartal året efter er antallet af ikke-vestlige indvandrere i arbejde steget omkring 7,8 procent.

Ser man på udviklingen over ti år er antallet blevet mere end fordoblet.

- Det danske arbejdsmarked har været brandvarmt de seneste år, og virksomhederne og det offentlige har i stor stil efterspurgt arbejdskraft. Det betyder, at mange ikke-vestlige indvandrere har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, siger Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv.

En del af forklaringen på den store fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er, at mange af de ukrainere, som er ankommet til Danmark, er kommet i job.

Det fremgår af en analyse fra Dansk Erhverv.

I opgørelser fra Danmarks Statistik er vestlige lande defineret som EU og associerede lande samt de fire angelsaksiske lande, mens ikke-vestlige lande er resten af verden. Heriblandt Ukraine.

Ifølge Dansk Erhverv var i alt 19.900 ukrainere i job i fjerde kvartal i 2023.

Men det kan langt fra forklare hele fremgangen.

Ser man bort fra ukrainere, er antallet af ikke-vestlige indvandrere i arbejde steget med 91 procent de seneste ti år ifølge Dansk Erhverv.

- Ikke-vestlige indvandrere har historisk set haft en lidt dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre. Derfor har der været et stort potentiale for at øge beskæftigelsen, og det har vi set er sket i løbet af de seneste år, siger Kristian Skriver.

Også den generelle beskæftigelse er steget den seneste tid. Den rundede for første gang nogensinde tre millioner i efteråret.

Kristian Skriver forventer, at den generelle beskæftigelse kommer til at falde en anelse i løbet af året. Det betyder også, at antallet af ikke-vestlige indvandrere i job risikerer at falde.

- Det er nogle af dem, der er kommet sidst ind på arbejdsmarkedet, så der er også risiko for, at det er nogle af dem, der først ryger ud af arbejdsmarkedet, siger Kristian Skriver.

- Men vi forventer ikke, at vi ser et enormt fald i beskæftigelsen hos den her gruppe, lyder det videre.

Ikke-vestlige indvandrere arbejder ifølge Dansk Erhverv især inden for sundhed og socialvæsen, rengøring, industri og på hoteller og restauranter.

/ritzau/

  • RB PLUS Beskæftigelse: Nyborg vinder førstepladsen
    Ikke-vestlige indvandrere arbejder ifølge Dansk Erhverv især inden for sundhed og socialvæsen, rengøring, industri og på hoteller og restauranter. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Guldborgsund

Kom gratis i zoo og middelaldercenter

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København