Annonce
Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

- Det nye antependium måtte ikke skille sig ud. Det må gerne være markant, men det skal passe til alle årets 365 dage i kirken, fortæller Rikke Salto (t.v.), der her skal til at pakke ud og sætte op. Foto: Anne Katrine Petersen
Flere fonde har støttet Væggerløse Kirkes helt nye antependium.

VÆGGERLØSE: Årh, det er en stor dag, hva?

Tekstildesigner Rikke Salto giver sognepræst Anders Martin Lauritzen et stort kram, da hun kommer til kirken sammen med væverske Helle Rude Trolle. I bagagerummet i bilen har de noget til kirken i Væggerløse.

Under et besøg fra Selskabet for Kirkelig Kunst tilbage i 2017 blev menighedsrådet og præsten gjort opmærksomme på, at kirkerummet kunne forskønnes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et selskab, som besøger kirker og vurderer det overordnede indtryk, kunsten og den stand det er i. I en rapport kom de med én klar anbefaling. At vi skiftede vores antependium, fortæller sognepræst Anders Martin Lauritzen.

Antependium betyder "hænger foran". Og i kirken er det klædet, der hænger omkring alteret.

Vidunderlige opgaver

Fredag blev det gamle pillet ned og et nyt sat op. Forud er gået adskillige år, en hel del fondsansøgninger og en meget lang liste af instanser, der skulle godkende det nye forslag. Det kom fra fra Rikke Salto, der er tekstildesigner.

- Opgaverne i kirkerne er de mest vidunderlige. De ligger mit hjerte nær, fordi mine tekstiler skal passe ind i nogle meget smukke, store rum. Det er jeg ret ydmyg over, fortæller hun, der især har designet messehagler. Et klæde, præster tager på, typisk ved nadver og under højtider.

Forud for det færdige resultat går mange tanker og observationer.

- Jeg var hernede for at registrere rummet, hvor især alterbilledet er pragtfuldt i sine nuancer. Jeg kom hjem med alle de farver, jeg havde fundet, og de spændte bredt. Men jeg ville gerne have et harmonisk udtryk, og det, synes jeg, vævning giver, siger Rikke Salto.

Jeg ville gerne have et harmonisk udtryk og det, synes jeg, vævning giver

Rikke Salto, tekstildesigner
Artiklen fortsætter efter annoncen

Hør og møl er ikke gode venner

For at få det harmoniske udtryk rakte hun ud til en helt ny samarbejdspartner, nemlig væversken Helle Rude Trolle, som fortæller:

- Hun kom til mig med et oplæg, som jeg skulle prøve at oversætte. En tegning, der skulle blive til tekstil.

Valget af materiale faldt på hør.

- Det er meget stærkt, og møl kan ikke lide det. Hvis det ikke bliver udsat for meget kulde eller fugt, kan det nok holde i 50 år, fortæller hun, og præsten forsikrer, at man har varme på i kirken.

Officielt indvier man det nye antependium ved en festgudstjeneste 5. maj klokken 10. Syv år efter man påbegyndte arbejdet. Det er ikke noget, man løfter et øjenbryn over i kirkelige kredse. Som Jens-Erik Boesen, formand for menighedsrådet, siger.

- Vi havde ikke en forventning om, at det ville gå hurtigt. Når man laver noget i en kirke, er det med det lange perspektiv.

Prisen på et antependium

  • Det nye antipendium har kostet 280.000 kroner. 
  • 200.000 er finansieret via fonde, som man har søgt i alt otte af.
  •  Det gav støtte fra Augustinus Fonden, Beckett-fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
  • - Det nye antependium måtte ikke skille sig ud. Det må gerne være markant, men det skal passe til alle årets 365 dage i kirken, fortæller Rikke Salto (t.v.), der her skal til at pakke ud og sætte op. Foto: Anne Katrine Petersen
Annonce
Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen