En metal virksomhed har købt en grund vest for Finlandsvej. Men stoppes byggeplanerne. Foto: Per Houby
En metal virksomhed har købt en grund vest for Finlandsvej. Men stoppes byggeplanerne. Foto: Per Houby

Lolland vil skrive til transportministeren

Bro-reservation forhindrer etablering af virksomhed.

ons, 02/12/2009 - 21:26

Med henvisning til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt, har Transportministeriet sagt nej til at lade Lolland Kommune give en ny virksomhed lov til at etablere sig på vestsiden af Finlandsvej i Rødbyhavn. Det får nu kommunen til at reagere:

- Det vil jeg ikke finde mig i. Det er håbløst, at man på den måde lukker i for en erhvervsudvikling, siger borgmester Stig Vestergaard, der har et enigt økonomiudvalg bag sig.

Det er projekteringsloven, der trådte i kraft den 17. april i år, der giver ministeriet mulighed for at stoppe nyt byggeri indenfor det areal, der kan forventes at skulle bruges i forbindelse med brobyggeriet.

Kommunen har allerede solgt den pågældende jord til en virksomhed, der har konkrete planer om at etablere sig.

Det er en virksomhed, som har givet lokalt håb om arbejdspladser indenfor smedefaget.

Projekteringsloven påbyder kommunen at sende planer om nyetablering ind til vurdering i Transportministeriet - i det pågældende tilfælde anså man det i kommunen som en formalitet.

Men svaret var nedslående: Det blev et nej til at lade virksomheden bygge på den pågældende grund.

- Men den ligger jo tæt op mod Rødbyhavn, og man kan ikke forestille sig at man får brug for den i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen, Lolland Kommune. Han forsøger at gå i dialog med ministeriet for at få genovervejet afslaget.

Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (3 stemmer)
RELATEREDE ARTIKLER:
FLERE NYHEDER FRA RøDBY
27.07 14:15 | Bil totalt udbrændt
LÆSERNES KOMMENTARER

1:

Måske kommunen så får at føle hvordan borgerne har det med kommunens egne urimelige beslutninger, som tages helt uden hensyntagen til borgernes interesser. Tænk fx. på hvad borgerne i Kappel må finde sig i, i forbindelse med vindmølleprojekter.



Navn: Mogens Meier
Dato: tor, 03/12/2009 - 11:06
(Anmeld kommentar)



Du skal logge ind på siden for at kunne indsende kommentarer. Klik her for at logge ind, eller opret dig som bruger.


Facebook Fanbox


folketidende.dk on Facebook

2010 © Ophavsret | Om folketidende.dk | Nyttige links | T 5488 0200 | F 5488 0296 | nyhedsdesk@folketidende.dk