Annonce
Lolland

Kommer med helt nyt Rute 9-forslag: - Så passede den bedre til Tyskland

Per Kim Nielsen, Lolland-byrådsmedlem for SF, drømmer om en helt anden Rute 9-løsning. Arkivfoto: Claus Hansen
Hvis det stod til Per Kim Nielsen fra SF Lolland, skulle hele Rute 9-projektet nytænkes.

Debatten om Rute 9 raser i disse dage.

Folketinget har afsat 394 millioner til opgradering af vejen ved Nørreballe og er kommet med fem mulige løsninger. Byrådet i Lolland Kommune har vendt tomlen ned til alle fem, hvilket har affødt masser af reaktioner.

Blandt andet fra folketingsmedlem fra Lolland, Kasper Roug (S) er sur og kalder det uansvarligt at sige nej til forslagene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu blander SF sig også i debatten.

Kræver garanti

Per Kim Nielsen (SF), der sidder i byrådet og Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, forklarer, at også hans parti ønsker at få Rute 9 - men at man også ønsker mere klarhed om det videre forløb.

- Vi skal have noget, der sikrer trafikken til Vestlolland og ud til færgehavnen i Tårs. Men inden vi går for meget i gang, ønsker vi at få en melding, om at man har tænkt sig at gennemføre Rute 9 hele vejen. Det ville være pænt at vise borgerne, at man får en hurtig vej hele vejen igennem, siger han og tilføjer, at man som sådan ikke er modstander af en linjeføring nord om Nørreballe.

Læs også: Chokeret formand: - Det er sognerådspolitik af værste skuffe

- Men hvis det kun bliver til det, vinder man måske to minutter. Så er det ikke 400 millioner kroner værd. Så er det kun borgerne i Nørreballe, der bliver generet. Vi vil have garanti for, at det bliver ført videre, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ønsker helt ny løsning

Meget har ændret sig, siden Vejdirektoratet for år tilbage gik i gang med at kigge på Rute 9, forklarer Per Kim Nielsen.

- Der kommer en masse industri og endnu flere arbejdspladser i Nakskov i fremtiden. Derfor kan vi forvente meget større lastbil- og personbilkørsel til og fra byen. Derfor går vi også ind for en ny vejføring syd for Nakskov, så man ikke får lastbiltrafikken ind gennem havnen, siger han.

Læs også: Debatten raser efter nej: Jeg blev meget overrasket

Hvis det stod til ham, skulle man nytænke hele transporten til og fra Vestlolland.

- Egentlig kunne den starte helt nede ved motorvejsafkørslen i Holeby og gå tværs igennem Lolland mod nordvest til Halsted. Så passede den bedre til Tyskland, når Femern-forbindelsen står klar, og der er også direkte transport til København. Der ligger ikke særlig meget fra Holeby til Halsted, så man ville ikke havne inde i alle mulige landsbyer.

Den røde linje viser den direkte vej fra Holeby, Per Kim Nielsen drømmer om som løsningen. Den blå linje viser en mere direkte vej fra Maribo, mens den gule linje viser den nye vej syd for Nakskov, han ønsker med tanke på den øgede trafik til industri i byen. Foto: SF Lolland

Er det overhovedet realistisk med en helt ny vej fra Holeby med tanke på, hvor mange milliarder det ville koste?

- Nej, så skal man igennem Folketinget og alt muligt. Vi er godt klar over, det ikke sker. Men hvis vi nu skulle starte op i dag, kunne man lige så godt tænke det sådan. Det er nok nærmere ønsketænkning.

Hvad er mest realistisk i dit hoved?

- At vi får en melding om, at man har tænkt sig at gennemføre rute 9 hele vejen. Så må Lolland Kommune presse på for at få vejen syd om Nakskov, siger Per Kim Nielsen.

Fem løsninger for udbygning af rute 9

  • Vejdirektoratet har undersøgt fire løsninger til en omfartsvej ved Nørreballe og en såkaldt 0+-løsning.
  • Kort nord: 4,4 kilometer omfartsvej nord for Nørreballe som en almindelig landevej.
  • Nord: Fem kilometer omfartsvej nord for Nørreballe som motortrafikvej.
  • Lang nord: 6,4 kilometer motortrafikvej nord for Nørreballe.
  • Syd: 7,9 kilometer motortrafikvej syd for Nørreballe.
  • 0+-løsning: En forlængelse af eksisterende cykelsti fra Nørreballe til Sørup og en støjskærm i den vestlige del af Nørreballe.
Kilde: Vejdirektoratet


  • NAK løsgænger i byrådet Per Kim Nielsen
    Per Kim Nielsen, Lolland-byrådsmedlem for SF, drømmer om en helt anden Rute 9-løsning. Arkivfoto: Claus Hansen
  • Den røde linje viser den direkte vej fra Holeby, Per Kim Nielsen drømmer om som løsningen. Den blå linje viser en mere direkte vej fra Maribo, mens den gule linje viser den nye vej syd for Nakskov, han ønsker med tanke på den øgede trafik til industri i byen. Foto: SF Lolland
Annonce
Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Lolland

Anklager efter babydød: Kræver hård dom

Annonce
Annonce
Særlig festival

Carl-Johan er medskaber af særlig festival: - Det var en stor sejr for mig

Guldborgsund

Pernille overvældet af tilbud efter bøn

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lokal nyt

Smadrede bilruderne og stjal alt fra værktøj til kontanter: Pludselig fik politiet et afgørende tip

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
112

Voldsomt solouheld: Fuld passager rev fat i rattet

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det afgjort

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet