- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

LOLLAND: Skal flere af de kommunale lollandske idrætshaller være selvejende, skal der lukkes haller eller kan en besparelse på 1,5 million kroner findes helt andre steder? Det er nogle af de spørgsmål, som medlemsforeninger i Lolland Sportsråd forsøger at finde svar på, inden en kommende halstrategi skal besluttes politisk.

I Errindlev er det med stor succes lykkedes at samles om en selvejende hal, hvor økonomien er god, men modellen er ikke noget, som uden videre ses som en løsning de steder, hvor der i øjeblikket er kommunale haller.

- Da jeg blev foreningsleder for 35-40 år siden, var det ikke med hensigt om, at jeg skulle ud og drifte nogen haller. Jeg ville bare træne og spille håndbold, siger Bo Fremming fra Østofte-Hillested Håndboldklub.

Nok er håndboldklubben en vigtig del af det liv, der er omkring hallen i Østofte, ikke mindst det store loppemarked, men det er drevet af frivillighed.

- Der kommer hele tiden en masse kommunale ting, som jeg skal bruge kræfter på, og det er mine bestyrelsesmedlemmer, som jeg kommer til at trække på med det arbejde. Jeg synes, kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige, men jeg har ikke en skid forstand på at drifte en hal, siger håndboldformanden.

Heller ikke i Søllested peger det mod lysten til at blive ejer i eget hus. Det skyldes dog nærmere, at kemien ikke er god blandt brugerne af hallen.

- Samarbejdet på tværs af foreningerne i Højrebyhallen er ikke ret godt. Jeg kan ikke forestille mig, at vi skulle kunne blive en selvejende institution på den måde. Det ville blive rigtig svært, forklarer Mie Dyrløv Hansen fra Søllested Gymnastikforening.

Helt modsat er det i med foreningerne omkring Rudbjerg Hallen. Her fungerer samarbejdet upåklageligt, men troen på selveje er ikke stor.

Susanne Nilsson fra Rudbjerg Håndboldklub påpeger, at det kræver et stort arbejde at skaffe de nødvendige frivillige til det almindelige arbejde.

- Sammen med gymnastikforeningen har vi overtaget cafeteriet, og vi kæmper en kamp for at få frivillige hænder nok.

Hun bakkes op af Bente Juszczyk, der netop er formand i gymnastikforeningen og som gerne vil kæmpe hårdt for at holde liv i hallen, men hun frygter, at ildsjælene brænder ud.

- Lige nu kan vi måske sagtens finde nogle stærke kræfter, som vil kunne stå for driften, men hvordan ser det ud om fem år, hvis deres kræfter pludselig slipper op? Så vil vi måske helt lukke.

Først sidst på året forventes en afklaring om en kommende halstrategi i kommunen.