Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Klaus Andersen glæder sig til at slippe det administrative arbejde. Arkivfoto: Jan Knudsen
Fra 1. maj indgår EDC Møller Jensen partnerskab med EDC Poul Erik Bech.

MARIBO: I flere år har Klaus Andersen savnet det, der i første omgang gav ham lysten til at blive ejendomsmægler, nemlig den tætte kontakt til købere og sælgere. Arbejdet med at hjælpe folk med at finde et nyt sted at bo er gledet stille og roligt i baggrunden, fordi han som selvstændig ejendomsmægler har haft så mange administrative opgaver at passe. Det kommer til at ændre sig 1. maj.

I fremtiden skal jeg beskæftige mig med det, som jeg brænder allermest for.

Klaus Andsersen

Klaus Andersen har nemlig solgt halvdelen af sin forretning til EDC Poul Erik Bech, der er Danmarks største mæglervirksomhed. Ikke fordi han er i gang med at trække sig tilbage eller søger nye steder at græsse. Tværtimod.

- Jeg er 55 år, og jeg skal i hvert fald arbejde 10-15 år endnu, og det har jeg også virkelig lyst til i det nye partnerskab, siger Klaus Andersen, som købte EDC Møller Jensen i 2007.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Thomas H. Jensen, direktør for EDC Bolig Poul Erik Bech, og Klaus Andersen fra EDC Møller Jensen er klar til det nye partnerskab på Midtlolland. Foto: EDC Møller Jensen

Siden dengang er mængden af ny lovgivning, regler for GDPR og hvidbask, bogføringslove og meget andet blot steget og steget. Opgaver, som ender på skrivebordet hos indehaveren, og som hos den midtlollandske ejendomsmægler har været ødelæggende for motivationen.

Farvel til sure pligter

Når Klaus Andersen ser tilbage på de seneste år, er det tydeligt for ham, at al det administrative arbejde har trukket noget af arbejdsglæden væk. Derfor valgte han at kontakte Poul Erik Bech om et samarbejde, og han glæder sig over, at det lykkedes at lave en aftale.

- Det er en virksomhed af en sådan størrelse, at der er både regnskabsafdeling og HR. Her i butikken har jeg kun én sagsbehandler, og det er nogle gange i underkanten, men der vil jeg i fremtiden kunne trække på arbejdskraft i organisationen, forklarer Klaus Andersen.

Ejendomsmægler Klaus Andersen sammen med personalet i Maribo. Salgskoordinator Gerda Ring Hansen, elev Isabella Christensen og salg & vurdering Chris Schneekloth. Foto: EDC Møller Jensen

I de kommende måneder vil der stadig være administrative pligter, men de bliver færre og færre, og Klaus Andersen kan se en ende på dem. Samtidig ser han enormt frem til at komme tilbage til der, hvor det hele begyndte.

- I fremtiden skal jeg beskæftige mig med det, som jeg brænder allermest for, nemlig arbejdet som ejendomsmægler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikrer forretningen

Med det nye partnerskab har han også sikret forretningen, for EDC Poul Erik Bech er fondsejet, og dermed er der en større sikkerhed for både personale, kunder og samarbejdspartnere. Men økonomisk er det gået rigtig godt som selvstændig ejendomsmægler i Maribo, så der trykker skoen bestemt ikke.

EDC Møller Jensen

EDC Møller Jensen blev etableret 1. juni 1965 af Erling Møller Jensen. Dengang havde det hjemme i Suhrs Gade. Virksomheden flyttede i 1969 til Torvegade, og siden til den nuværende placering, Torvet 9.

I 1981 blev virksomheden overtaget af Erling Møller Jensens søn, Flemming, og han gik i 1990 ind i EDC-kæden.

Klaus Andersen overtog virksomheden i 2007.

Nu bliver EDC Møller Jensen en del af EDC Poul Erik Bech, der har flere end 80 boligbutikker, 19 erhvervscentre og projektafdelinger over hele landet.

- Det har gennem mange år været en succesrig boligbutik, og vi har været en del af førsteholdet som den bedst sælgende mægler i Maribo. Personligt tror jeg bare på, at du får en endnu bedre forretning, hvis man hver især laver det, som man er bedst til, siger Klaus Andersen.

Med partnerskabet træder Klaus Andersen ud af bestyrelsen i EDC-gruppen, og ligeledes de advisory boards om marketing, data og etik, som han har siddet i.

  • 19erh_ Edc-mægler Klaus Andersen12
    Klaus Andersen glæder sig til at slippe det administrative arbejde. Arkivfoto: Jan Knudsen
  • Thomas H. Jensen, direktør for EDC Bolig Poul Erik Bech, og Klaus Andersen fra EDC Møller Jensen er klar til det nye partnerskab på Midtlolland. Foto: EDC Møller Jensen
  • Ejendomsmægler Klaus Andersen sammen med personalet i Maribo. Salgskoordinator Gerda Ring Hansen, elev Isabella Christensen og salg & vurdering Chris Schneekloth. Foto: EDC Møller Jensen
Annonce
Lolland

Eventyrlig nat: Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Annonce
Annonce
Lolland

Eventyrlig nat: Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart