Børnehuset Kaninbjerget har fået en ny ude-gruppe.
I januar måned åbnede der en ny ude-gruppe i Børnehuset Kaninbjerget i Nykøbing. Det fortæller Mette McCombie, der er leder af børnehaven.
Den nye ude-gruppe bliver kaldt for Edderkopperne og her er børnene ude hele dagen.
Edderkopperne har base i den store tipi, men tager på tur ud af børnehaven tre gange om ugen.
Fredag var der så indvielse af den nye ude-gruppe, hvor den røde snor blev klippet over.
Ved indvielsen var der rollespillere, der underholdt og legede med børnene. Der blev også serveret lækker mad for børnene ude i det fri.
Også forældre var inviteret til kaffe og kage, for at de kunne se, hvordan en dag forløber for de små "edderkopper" ude i naturen.