Kirsten Sydendal er sammen med sin familie på ferie i Sydfrankrig ikke så langt fra Nice. De besøgte strandpromenaden og efterlod et lys og en hilsen i havet af minder.
Det er nu en uge siden, at Promenade des Anglais i Nice på den franske nationaldag de 14. juli lagde scene til et tragisk angreb.
Et angreb mod Frankrig, men også mod resten af den vestlige verden. Et angreb, der krævede 84 ofrer og flere hundrede sårede.
På den østlige ende af strandpromenaden i feriebyen ved Middelhavet, ligger der et stort blomsterhav til ære for de uskyldige mennesker der mistede livet.
Kirsten Sydendal fra Fejø er sammen med sin familie i Frankrig for at holde ferie, og da de ikke var langt fra Nice, lagde de vejen forbi promenaden.
- Det var overvældende at se så mange blomster, lys, hilsner, bamser, sten og andre mindegenstande. Bagved det over 100 m lange blomsterhav ligger parkanlægget Albert Premier med en flot pavillon (Kiosque de Nice), der i dagene efter angrebet også blev omdannet til mindeplads, fortæller hun og fortsætter.
- Også her var der tusindvis af blomster, bamser, lys og hilsener. Mennesker der gik stille rundt mellem hinanden, tørrede øjnene, læste og holdt hinanden i hånden. Det, der gjorde mest indtryk var billeder af savnede familiemedlemmer, der med stor sandsynlighed nu er blandt ofrene. Det var utroligt at se, at så mange nationaliteter havde tilkendegivet deres sorg og kondolencer på et utal af forskellige sprog, siger Kirsten Sydendal.
Sammen med sin familie fandt Kirsten Sydendal en blomsterhandler, hvor de spurgte om råd til, hvordan en buket kunne se ud.
– De fleste køber en lille buket, svarede hun, og så kan man i stedet give noget til de efterladte familier, sagde hun og pegede på indsamlingskassen på disken, hvor vi lagde en seddel.
På vej tilbage til promenaden købte familien fyrfadslys, som de kunne tænde og stille ved de andre minder.
- Vi havde intet andet med, men et sted midt i pavillonen havde nogle lagt penne og nogle tomme afrevne sider fra en notesbog med beskeden ”Servez-vous” – altså ”Bare tag”. Så det gjorde vi og skrev en hilsen fra Danmark til Nice.
Ifølge Kirsten Sydendal kunne en fransk avis fortælle, at alle genstandene på promenaden senere vil blive samlet sammen og gemt.
- Det kan føles besynderligt, at fremmede som os lægger blomster, tænder lys og skriver et par korte linjer, for vi kendte ingen af de omkomne, siger Kirsten Sydendal om oplevelsen.
- Det er en dråbe i havet, men det er symbolske handlinger, som er vigtige. Selvom tusinder har gjort det før os, skal vi vise vores medfølelse, og at vi med varme og kærlighed står sammen mod frygten og håbløsheden.