Økolog vil være med til at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundet

Vest for Isefjorden ligger Egebjerg-halvøen. I det kuperede terræn ikke langt fra kysten boltrer en stor gruppe frilandsgrise sig på de mudrede marker. Her driver Jesper Adler Gelstrupgård Øko, hvor han producerer cirka 3.500 slagtesvin om året. På marken går omkring 800 søer og smågrise fordelt på cirka 100 farehytter. Når grisene vejer 35-50 kilo, kommer de over i stalden. Her går i øjeblikket 1.000 grise, indtil de vejer 120 kilo og bliver til slagtesvin.

Kødet bliver solgt gennem Frilandsmærket, ligesom private selv kan hente koteletter, pølser, fars og culotter direkte fra fryseren på den nærliggende Egebjerggård.

Historien er kort fortalt den, at 57-årige Jesper Adler tilbage i 1986 overtog Gelstrupgård fra sine forældre. I 2001 købte han den nærliggende Egebjerggård og i 2005 tillige Sankebjerggård, der er nabo til Gelstrupgård. Tilsammen råder han i dag over 160 hektar.

I begyndelsen drev Jesper Adler konventionel svineproduktion, men efterhånden blev han plaget af en nagende tvivl.

- Jeg var inde i en proces, hvor jeg stoppede op og tænkte, om det nu er det rigtige. Er det meningen, at en so skal stå i bøjle og kigge ind i en væg. Og det er ikke for at skælde det konventionelle ud, for hver gang forbrugerne vælger 10 procent økologi, vælger 90 procent det konventionelle, siger Jesper Adler, som lagde jorden om til økologi i 1999 og svineproduktionen i 2006.

- Jeg kan godt lide, at dyrene har deres frihed og se, at de leger. Den følelse havde jeg ikke før. Det er også fedt at se soen bygge rede, fortæller Jesper Adler og fortsætter:

- Jeg kan også godt lide den accept, jeg møder, når jeg fortæller, jeg er økolog. Så er der ingen, der brokker sig. Hvis man ikke har den accept, skal man måske reflektere over, hvad man gør.

For Jesper Adler er det at være økolog en del af den, han er. Det ligger dybt i ham at at have en holdning til samfundet og den verden, han er en del af. Det kommer blandt andet til udtryk i forhold til arbejdskraften, hvor han, som han siger, aldrig kunne finde på ikke at betale overenskomstmæssig løn eller bruge udenlandsk arbejdskraft.

Tværtimod føler han, det er vigtigt at medvirke til fællesskabet og sørge for, at unge får muligheden for at få arbejde i lokalområdet.

Ud af de tre ansatte på Gelstrupgård Øko er de to landmandselever, mens den sidste er fuldtidsansat. Derudover kommer to skoledrenge og hjælper til hver anden weekend, og en ung mand i et særligt skoleforløb kommer to gange om ugen.

- Hvis man bygger en ny svinestald, og der kommer udenlandske håndværkere og udfører arbejdet og derefter kommer 15 ukrainere og arbejder på bedriften, så får man ikke accepten fra lokalsamfundet, og man er bagud på point fra starten. Sammenhængskraften i lokalsamfundet er vigtig, og vi er nødt til at give hinanden nogle job, forklarer Jesper Adler, som dog også understreger, at økologer ikke selv skal være frelste.

- Økologer må også gribe i egen barm. Hvis vi forurener, må vi også betale for det. Vi skal passe på ikke at være for frelste. De fleste af mine venner er i øvrigt konventionelle landmænd, og det har jeg det fint med, siger Jesper Adler.

På Gelstrupgård Øko har de 3.000-4.000 besøgende om året, deriblandt mange skoleklasser. Jesper Adlers næste projekt er at bygge en stor åben hal i lærketræ, der skal fungere både som halmlager, og hvor besøgende kan sidde ved de mange bord-bænkesæt, som lige nu står under åben himmel.

- Vi vil gerne give slutbrugeren en oplevelse af, hvor kødet kommer fra, fortælle om, hvorfor vi er økologer, og hvem der arbejder her, forklarer Jesper Adler.

Den meget omtalte forside i Coops blad Samvirke med overskriften “Sprøjtegift er hverdagskost” illustreret ved en person i heldragt og gasmaske, der skal spise en salat, har mødt meget kritik fra landbruget. Ifølge Jesper Adler er det største problem Coops eget valg af varer.

- Hvis man antager, at redaktøren har miljøet i sit hjerte, skal man huske på, at Coop samtidig vælger at hente 78 procent af deres kød i udlandet. De henter for eksempel meget oksekød i USA, og det kan ikke være godt for miljøet. Coop kunne sagtens hente kødet i Danmark. 90 procent af artiklen er reklame for dem selv. Men det ændrer ikke ved, at det er et problem, at der er kemirester i maden. Jeg tror, at nye artikler kommer frem, og landbruget må vænne sig til det. Det konventionelle landbrug vil være i bad standing i mange år fremover, og det kan man ikke reklamere sig ud af.

Jesper Adler ser lyst på økologiens fremtid i Danmark.

- I 2025 tror jeg, økologien vil udgøre omkring 25 procent. Vi bliver hele tiden dygtigere til at dyrke jorden og passe dyrene uden brug af medicin, og det begynder at kunne forrente sig at producere proteinkilder i Danmark jo flere økologer, vi bliver. Der skal forskes i nye, innovative projekter, og vi vil opleve en stigende efterspørgsel efter lokalproduktion, som begynder at sive ind i forretningerne, siger Jesper Adler, som understereger vigtigheden i, at økologer hele tiden formår at udvikle sig.

Blandt andet skal han selv på kursus i at lokalbedøve grise under katration, som man gør i Sverige. Sårene heler hurtigere, og det kan, håber Jesper Adler, måske blive en brancheaftale på et tidspunkt.

Ellers er han som økologisk svineproducent udfordret af en større dødelighed for smågrisene end de konventionelle svineproducenter. På Gelstrupgård har grisene en dødelighed på 17 procent fra faring til fravænning. Problemet er, at soen i økologisk produktion, hvor man ikke bruger bøjler, risikerer at få lagt sig oven på smågrisene.

Jesper Adler forsøger at holde dødeligheden nede ved ikke at have for gamle søer, sørge for, at der ikke ligger for meget halm, at der er rent og tørt og ved at være til stede under faringen.