De seneste par dage og weeekenden står for mange i fiskens tegn med krabber på menuen på campingpladsen i Kragenæs og hornfiskefestival i Kramnitze.
40-50 velvoksne krabber måtte torsdag lade livet i et bad af hvidvin, piskefløde, tomatpuré, paprika, løg og suppeurter, da de var på menuen på campingpladsen i Kragenæs.
Omtrent 50 børn og voksne var mødt op for i samarbejde med naturvejleder Klaus Bek Nielsen at fange og forberede dagens måltid: krabbesuppe.
Du kan læse mere om arrangementet i fredagens Folketidende, hvor du også kan få mere at vide om, hvor du kan opleve arrangementet næste gang, hvis du er blive fristet til selv at prøve krabbesuppe.
Men det er ikke kun Kragenæs, der har fisk på menuen i disse dage.
Torsdag aften startede den 38. hornfiskfestival i Kramnitze.
Byen, der har gjort fisken med de grønne ben verdenskendt på Lolland.
Som sædvanlig startede første aften i et lidt lavt gear, både hvad angår besøgstal og forberedelserne på pladsen.
Men fredag er der gjort klar til den helt store aften med blandt andet striptease og havnestafetten, der bliver skudt i gang klokken 17.
Du kan læse mere om hornfiskens festival i fredagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed