BILLEDSERIE: Sydhavscup, indvielse af BMX bane og ny mountainbike-bane og DM i svømning.
Dette års Sydhavscup samlede flere hundrede unge håndboldspillere, trænere og ledere i Eskilstrup og Nykøbing F. Hallerne
Lørdag og søndag foregik håndboldstævnet, hvor der deltog drenge- og pigehold i U10-, U12- og U14-rækkerne, i Eskilstrup Hallerne og Nykøbing F. Hallerne. Samlet set deltog 30 hold fra 10 klubber og flere hundrede spillere, trænere og ledere - primært fra Lolland-Falster og Sjælland.
325 kørere indviede bmx-bane
Det er blot 14 dage siden, at omkring 25 frivillige kunne afslutte arbejdet med at omdanne Holebys gamle bmx-bane til en A-bane, hvor der kan køres konkurrencer i samarbejde med Danmarks Cykle Union.
I weekenden kunne omkring 325 bmx-kørere så på Sydhavs BMXs bane køre sidste afdeling af Sjællandscup lørdag med 175 deltagere og om Sjællandsmesterskabet i bmx søndag med 150 deltagere.
Det lange ben foran
For nogle år siden afskaffede arrangørerne af Rudbjergløbet, at deltagerne fik diplom. I år gik man et skridt videre og har skrottet præmierne til de otte vindere på de fire distancer.
- Præmierne er ikke det vigtige. Det vigtige er at komme ud at løbe i den prægtige natur, begrunder løbets kontaktperson, Finn Andersen fra Rudbjerg Gymnastikforening.
På de fire distancer kommer løberne da også fra Tillitze ned til Vindeholme Skov, og løberne på den længste distance får i tilgift hav-kig fra diget.
Med 104 var tilmeldt løbet søndag.
Store smil og små styrt
Der var masser af ros søndag til “arkitekten” bag Nakskovs nye mountainbike-bane, Palle Rasmussen fra Nakskov Cykle Club, NCC.
Omkring 75 mtb-ryttere fra klubberne i Nakskov, Nørreballe og Sakskøbing samt en række “private” cyklister var mødt op til indvielsen søndag formiddag med deres cykler.
Svømning
300 af Danmarks bedste svømmere dystede i Nakskov i weekenden.
Læs reportager fra alle arrangementerne i mandagens Folketidende