Det gode ejerskifte kræver at elefanten bliver tæmmet

En stædig og aldrende hanelefant, der har svært ved at overdrage styringen af resten af flokken.

Sådan betegnede Landbrug & Fødevarers videncenter SEGES mange fædre i landbruget på et temamøde om ejer- og generationsskifter hos Østdansk Landboforening.

Resten af familien og i særdeleshed den bedre halvdel skal derfor have tæmmet hanelefanten ved i god tid at få talt igennem, hvordan landbruget skal føres videre. Det var konklusionen for de omkring 35 deltagere i landbocentret i Rønnede.

SEGES har i to år arbejdet med projektet “Ejerskifte 2020”, hvor der er indsamlet viden om ejerskifteprocessen. I den forbindelse har SEGES nu lanceret kampagnen “Tæm elefanten!”, der giver inspiration til, hvordan man kommer i gang med ejer- og generationsskifte ved at tage en bid ad gangen.

I 2015 var gennemsnitsalderen 60,5 år for landmænd med bedrifter med en omsætning under 2 mio. kr., og 51,5 år for landmænd med en omsætning over 2 mio. kr. Behovet for at få flere unge ind i landbruget er med andre ord signifikant. SEGES vurderer, at cirka 2.000 heltidsbedrifter skal ejerskiftes inden for 3-5 år.

De største barrierer for et ejerskifte på de mange mindre bedrifter er blandt andet, at ejeren ofte opfatter ejerskiftet som salg af en villa og tror, at det bliver en enkel sag, men glemmer at tage højde for de mere komplekse ting som skat og pension.

Andre barrierer er, at der kan mangle købere til den samlede ejendom, og at bygningsmassen slet ikke er klar til et salg. I mange tilfælde er der ikke rydddet ordentligt op på ejendommen, og det er ikke ualmindeligt at se vinduer, der er gået i stykker. Bygningerne har med andre ord et efterslæb i forhold til vedligeholdelsen.

- Forretningsdelen kan også være svær at overdrage. Hvis sønnen fx vil have køer i stedet for at dyrke rabarber, er det måske bedst, at han køber noget andet, sagde Ivan Damgaard, chefkonsulent i SEGES, som også påpegede, at I/S-selskabsformen, som er meget brugt blandt landmænd, kan være en udfordring at komme ud af på den “fede” måde, når der skal generationsskiftes.

45 procent af landmændene har besluttet sig for, hvem der skal overtage bedriften, men 30 procent har ikke fortalt familien det. Derfor er der behov for mere dialog i landmandsfamilierne om fremtiden, og det gælder om at komme i gang med en exit-strategi i god tid, gerne 10 år før man trækker sig endegyldigt tilbage.

Det kan være en stor overvindelse for faderen at give livsværket videre, og som Ivan Damgaard udtrykte det, kan det være ligesom at få amputeret begge arme og ben. Derfor er det vigtigt, at man tænker over ens nye identitet, når man har givet slip på landbruget. Hvad skal man så bruge tiden til?

Ivan Damgaard kom med et eksempel på en familie, han har rådgivet, hvor faderen havde overdraget gården til sønnen. Faderen troppede op på gården hver morgen kvart i syv, og medarbejderne gik over til ham for instrukser, mens sønnen stod alene tilbage. Efter en snak med familien blev faderen, eller skal vi kalde ham hanelefanten, sat til at passe børnebørn.

Juridisk specialkonsulent i SEGES, Morten Haahr Jensen, kom ind på, at der er behov for at tænke nye ejerformer ind, hvis man skal have sat skub på ejerskifterne i et landbrug præget af høj gæld, og hvor det er svært for unge at opnå finansiering.

Han vurderede, at man fremover sandsynligvis vil se flere selskabsformer som A/S, ApS og Iværksætterselskaber (IVS) i landbruget. I modsætning til et A/S, hvor man skal have en startkapital på 500.000 kr. samt en bestyrelse og direktør og et ApS, hvor man skal lægge 50.000 kr. i startkapital, kan man i et IVS nøjes med at lægge 1 kr.

Han nævnte også partnerselskab (PS), som vigtigt at kende som alternativ ejerform.

- Et PS er en blanding af et A/S og et kommanditselskab (KS). Det er meget forsimplet sagt et A/S, men afviger, når man ser på, hvem der er med. Der er dels kommanditister, som har samme rolle som aktionærer i et A/S, og så har man en komplementar, som hæfter på selskabets vegne med hele sin formue, forklarede Morten Haahr Jensen.

Man kan så belønne komplementaren for sin hæftelse med vetoret, tegningsret eller et årligt vederlag. Morten Haahr Jensen fortalte videre, at der er eksempler på PS’er, hvor man har sat et ApS eller IVS ind som komplementar.

- Crowdfunding, hvor man går uden om bankerne ved, at et større antal små investorer går sammen, spreder sig også mere og mere og vil blive en medspiller, når vi skal finde penge til fremtidens landmænd, sagde Morten Haahr Jensen.

Forpagtning er også blevet hot, fordi det er et godt alternativ, når der ikke er mulighed for finansiering.

- På den måde får den unge mulighed for lige at prøve af, om det er noget, og sælgeren opnår en fast afgift og mulighed for at blive boende på ejendommen, forklarede Morten Haahr Jensen.

Blandt deltagerne blev der spurgt til sælgerpantebreve, og Ivan Damgaard fortalte, at det også er noget, der vinder frem igen, og hvor sælgeren “får hånden lidt på kogepladen” og kan følge med i, hvordan bedriften udvikler sig.

Afslutningsvis opfordrede Ivan Damgaard til at tage generationsskiftet med ro:

- Vi skal huske at have det sjovt og rart. Det handler om livskvalitet og forventningsafstemning. Så snup en flaske rødvin en fredag aften og tag en stille og rolig snak om, hvor I er, og hvordan fremtiden skal se ud.