Agrovi holdt sin fjerde konference om alternativer til at pløje marken. Velbesøgt og med mange aspekter fokuseret på plusser og minusser ved alle dyrkningsmetoder.
- Vi skal være forberedte på, at fremtiden stiller krav om landmændenes evne og vilje til omstilling. I en tid hvor vi ved, at der bliver skærpede krav fra politikerne og befolkningen om ændrede miljøregler og forbrugsvaner, vil vi blive udfordret på vanetænkningen. Skal vi fortsat have en jord, vi kan dyrke på fremover, så må vi finde dyrkningsmetoder, som imødekommer de skærpede krav fra omgivelserne.
Det var budskabet fra Agrovis planteavlschef Hans Henrik Fredsted, da han bød velkommen til konferencen ”Sund jord for et sundt liv” i Slagelse.
Conservation Agriculture
Omkring 80 deltagere - heriblandt også nogle fra de nordiske lande - dukkede op, da Agrovi for fjerde år i træk inviterede til konferencen, der satte fokus på pløjefri dyrkning, reduceret jordbearbejdning, men også projektet ”Grønne Marker og Stærke Rødder”, som er et forskningssamarbejde imellem Agrovi og Københavns Universitet, KU.
Projektet skal undersøge, om dyrkningsmetoden Conservation Agriculture (CA) kan være en del af løsningen på de udfordringer, som landbruget står overfor.
- Interessen blandt flere og flere landmænd - ikke kun i Danmark, men i verden generelt - for at finde en sund balance imellem at pleje miljøet samtidig med at opretholde en realistisk økonomi er støt stigende, og derfor har vi sat gang i dette projekt, fortalte projektkonsulent, Henrik Kruse Rasmussen, da han orienterede om CA-forskningsprojektet.
Dyrkningsmetoderne
Pløjefri dyrkning dækker over alt uden brug af plov, men kan reelt være dyb og voldsom harvning i 25 centimeters dybde, hvor reduceret jordbearbejdning er kendetegnet ved en mere overfladisk harvning.
Begge betegnelser fører til øget biodiversitet på markerne. Når den samtidig kombineres med efterafgrøder, så opnår jorden et øget indhold af kulstof, takket være atmosfærens udledning af CO2.
Conservation Agriculture (CA) rummer samme elementer som pløjefri og reduceret jordbearbejdning, men bygger tillige på de tre principper om minimal forstyrrelse af jorden, udelukkende med direkte såning. At jorden aldrig er bar, men altid er dækket med en afgrøde –eller en efter-mellemafgrøde. Endelig et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk.
360 grader rundt
Konferencen satte et stift fokus på alle aspekter omkring dyrkningsmetoderne – herunder plusser og minusser, set ud fra såvel praktik som økonomi.
En række af indlægsholderne bød ind med inspirerende oplæg, såvel med afsæt i praktiske erfaringer som teoretiske analyser. De to KU-forskere Carsten Petersen og Kristian Thorup-Kristensen redegjorde for deres erfaringer med jordbearbejdningens betydning for jordstruktur, hydrologi og udvaskning samt om afgrødernes rodvækst i CA.
CA er favoritten
- Oven på et usædvanligt vådt efterår er der nok nogle af de landmænd, der har forsøgt sig med pløjefri dyrkning, som i frustration har købt sig en plov igen. Regnen har gjort, at mange marker skal sås om igen, sagde planteavlskonsulent i Agrovi, Søren Ilsøe, der på sin egen bedrift siden år 2008 har praktiseret CA, som han er en varm fortaler for, om end han erkender, at træerne ikke gror ind i himlen:
- En mark der har været pløjet i 20 år, kan ikke bare på et enkelt år skifte til CA. Oveni vil især et vådt efterår som i år give store udfordringer med CA-praksis. Markerne er våde, ja ligefrem oversvømmede. De er hullede, har iltmangel, er stærkt angrebet af snegle, og er dårligt fremspirede – alt sammen i forskellige kombinationer. Oven på sådant et år, hvad er så bedst? Direkte såning, eller jordbearbejdning? spurgte han retorisk og svarede ja til begge spørgsmål.
Ingen nemme udveje
Han uddybede:
- Valget skal træffes ud fra forudsætningerne, for det hele handler om humus og biologi. En jord med lavt indhold af kulstof, porer og regnorme, og som tidligere har været stærkt bearbejdet, vil kun have en svag stabilitet. Det medfører dybe spor ved kørsel, erosion, et lavt iltindhold og et dårligt såbed, påpegede Søren Ilsøe.
Han sagde endvidere, at der ingen nemme genveje findes for at komme ud af den onde cirkel, hvis udgangspunktet er det værst tænkelige, men fremhævede ikke desto mindre nogle brugbare midler:
- Gradvis mindre jordbearbejdning, intensiv brug af efterafgrøder med mange arter, snitning af halm og/eller tilførsel af organisk materiale. Tillige bør kun dyb harvning ske med smalle spidser og at lade efterafgrøderne stå længst muligt. Generelt må man sige, at ”stål” ikke har kunnet kompensere for dårlig jordstruktur og regn. Tværtimod! De fleste steder har så lidt som muligt – eller ingen jordbearbejdning- været det bedste, sagde Søren Ilsøe.
Penge at hente
Agrovis talknuser, Henning Madsen, havde lavet udregninger på, hvordan man kan dyrke hvede med omkostninger på ikke over 5.000 kr. pr. hektar. Heri havde han lavet sammenligninger imellem tre modelbedrifter, der praktiserer konventionel pløjning, pløjefri og CA.
De tre modelbedrifter havde et areal på henholdsvis 150, 300 og 600 hektar, og i alle tre tilfælde var maskin- og arbejdsomkostningerne synligt lavere i de pløjefri bedrifter og markant dyrere i de pløjede.
Gode tyske erfaringer
For også at bringe et internationalt aspekt ind i konferencen havde Agrovi indbudt Alexander Klümper til at fortælle om sine praktiske erfaringer med dyrkningsmetoden. Han driver i alt 760 hektar på sin ejendom nær Magdeburg i delstaten Sachsen-Anhalt, og her har han siden 2015 praktiseret CA på 250 hektar med let jord. Han bor i et område med fastlandsklima med kraftig forsommertørke i visse år.
I tørre år med plov gav udbyttet kun 1 ton pr. hektar, og i mere nedbørsrige år op til 10 tons pr. hektar. Med CA-systemet får han gjort jorden i stand til at holde på vandet og opbygning af humus i jorden.
Hans jord bliver derved bedre og bedre hvert år, og udbyttet stiger.
Alexander Klümper indkredsede de positive erfaringer:
- Hvis man gør det rigtigt, så fungerer det! Udbytterne bliver højere, og brug af kunstgødning bliver synligt mindre. Det samme gælder midler til bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter. Arbejdstiden bliver sænket markant, og der er brug for færre maskiner og brændstof. Det opbygger organisk materiale og klarer CO2. Og så er det ligefrem sjovt at arbejde med, fastslog tyskeren.
Is i maven på Falster
Anders Falk Rasmussen driver sammen med sin far og bror I/S Vestervang på Falster, og han var indbudt til at fortælle om sine egne erfaringer med specialafgrøder i et pløjefrit system. Familien driver 275 hektar bl.a. med en bred vifte af afgrøder for at opnå et varieret sædskifte, mens de har opgivet roerne på grund af deres svigtende indkomst.
– Vi ønskede at skifte kurs for at spare tid og omkostninger. Samtidig var målet at skabe en mere levende jord. Men, det var ikke lige til for mig at overbevise den konservative familie om idéen i at gå over til pløjefri dyrkning og direkte såning. Det positive resultat har dog overbevist min familie – og mange andre skeptikere. Vi ser nu langt flere regnorme, ingen sandflugt, større udbytter og en langt større forekomst af humlebier, agerhøns og vildt, sagde Anders Falk Rasmussen.
Han nævnte dog også, at det har krævet is i maven nogle gange, når man går fra pløjning til pløjefri og direkte såning:
- Vi har det vel alle sådan, at når vi ser naboen køre ud på marken med ploven, så trækker det i os. Men, så handler det om at blive hjemme. Vejen til succes med denne dyrkningsform er sædskifte, sædskifte og sædskifte. At prioritere efterafgrøder forud for vårsæd, og at rode så lidt med jorden som muligt, men også så meget som nødvendigt, pointerede han.