avis

sammenfoldet avis

Kvinde fængslet for at stikke mand i maven

Et ægtepars voldsomme skænderi i Kolding fik kvinden til at stikke en kokkekniv i maven på manden. Han er uden for livsfare, mens hun nu er fængslet.

En 47-årig kvinde er nu varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger for at stikke en kokkekniv i maven på sin 10 år ældre mand.

Knivstikkeriet skete søndag i ægteparrets bolig på Junghansvej i Kolding.

Manden er indlagt på Kolding Sygehus. Hans tilstand er stabil, og han er uden for livsfare, oplyser politiet.

Kvinden ringede selv til alarmcentralen og anmeldte knivstikkeriet. Hun blev kort efter anholdt.

/ritzau/