Djokovic kom i vejen for drømmefinalen
På forhånd hed drømmefinalen ved US Open for langt de fleste tennisinteresserede Roger Federer mod Rafael Nadal.
Men det var den unge serber Novak Djokovic ganske ligeglad med, da han vandt en højdramatisk semifinale over schweiziske Federer med 5-7, 6-1, 5-7, 6-2, 7-5.
Den reelle afgørelse faldt, da Djokovic i det afgørende sæt brød Federer serv til 6-5. Forinden havde Djokovic overlevet to matchbolde til Federer ved stillingen 5-4 til schweizeren.
Rafael Nadal havde forinden spillet sig i finalen med langt mindre besvær, da han vandt over russeren Mikhail Youshny med 6-2, 6-3, 6-4.
/ritzau/


