avis

sammenfoldet avis

Kvinder forsøgte at snyde sig adgang til hjem

Lørdag eftermiddag skete der to tricktyverier i Nykøbing. I begge tilfældene forsøgte kvinder at snyde sig indenfor.

Indenfor et par timer lørdag eftermiddag blev der begået to tricktyverier i Nykøbing. Det ene blev dog ikke gennemført, fordi beboeren formåede at stoppe de to kvinder, der forsøgte at få adgang til hjemmet.

Dette skete klokken 16 på Gedservej, hvor to udenlandske kvinder mellem 20 og 25 år forsøgte at begå tricktyveri. De mødte op på adressen, hvor de spugte beboeren om vejen til vandrehjemmet. En af dem får foden i klemme i døren, men det lykkedes beboeren at få de to kvinder ud af døren og væk fra stedet.

Et par timer tidligere, klokken 14.07, lykkedes det til gengæld fire kvinder at få adgang til en 75-årigs hjem. Det sker i Markedsgade i Nykøbing, hvor de fire kvinder henvender sig under det dække, at de ville sy gardiner til beboeren.
De fire kvinder pressede sig ind hos kvinden, og da de endelig gik igen, fandt den 75-årige ud af, at hun havde mistet euro-sedler fra sin pung.