avis

sammenfoldet avis

Afviser protest over fleksjob

Formand for arbejdsmarkedsudvalg i Guldborgsund afviser fagforeningers klager over oprettelse af 100 fleksjob, mens andre i kommunen bliver fyret.

“Selvfølgelig fyrer vi ikke medarbejdere i kommunale institutioner og erstatter dem med folk i fleksjob. Det er jo ulovligt.”

Sådan lyder det fra René Christensen (DF), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Guldbogsund, som reaktion på en skarp protest fra seks faglige organisationer.
Som omtalt onsdag er fagforeningerne særdeles betænkelige ved, at kommunen har besluttet at oprette 100 nye fleksjob - samtidig med at man er i gang med omfattende fyringsrunder.
- Det er naturligvis ikke meningen, at vi fyrer og erstatter med fleksjobbere. Og naturligvis overholder vi love og regler. Vi har truffet en politisk beslutning i Guldborgsund om, at vi så vidt muligt skal skaffe fleksjob. Vi står jo med en gruppe mennesker, hvoraf mange har både arbejdsevne og kvalifikationer som vi har brug for i en situation, hvor vi i landsdelen ser en befolkningsudvikling med stadigt færre erhvervsaktive, siger Rene Christensen.

- Det er også en klar fordel for den enkelte at komme ud i et job. Al forskning og al erfaring viser, at det er en god idé at få mulighed for at bruge den arbejdsevne, der er hos den enkelte fleksjobber, tilføjer han - som dog også erkender, at netop situationen med kommunale fyringer samtidig med kraftig forøgelse af tilskudsjob godt kan vække debat.

- Man kan da godt diskutere, om timingen i det her har været den allerbedste. Men der er altså ingen sammenhæng mellem afskedigelser og oprettelse af fleksjob, påpeger han.

- Jeg synes heller ikke, der er nogen grund til at kritisere - som fagforeningerne gør det - at vi med fleksjob også får en statslig refusion. Det er jo en “win-win-situation”, hvor både kommunen og den enkelte får en gevinst - og det kan man vel næppe have noget imod, mener udvalgsformanden.

debat
Læsernes kommentarer
Rd Hansen
Nykøbing F
22.10.2010
jo men hvor er det så, at de 100 nye flexjobbere skal ansættes, hvis ikke det er de steder hvor andre er blevet fyret?? Det virker ikke helt rigtigt - vel?
22.10.2010
Citat: “Selvfølgelig fyrer vi ikke medarbejdere i kommunale institutioner og erstatter dem med folk i fleksjob. Det er jo ulovligt.” Citat slut. Og alligevel sker det rundt omkring i landet. Og især med arbejdsløse i aktivering. De erstatter tit fyrede personer, for at arbejdspladsen så for billig arbejdskraft og så et tilskud, for at aktiverer den arbejdsløse.
JR
23.10.2010
Jeg mener det er en god ide med flexjobbere, bare de ikke tager nomeret arbejde, d.v.s arbejde der ikke skal laves.
Jørgen
Rødby
23.10.2010
For dem der ikke ved hvad flexjob er: Flexjob er ordinær beskæftigelse efter de almindeligt gældende overenskomster, beregnet på folk med en erhvervet varig nedsat resterhvervsevne. Eneste forskelle på andre i ordinær beskæftigelse er er, at der indbygges de nødvendige skånehensyn, der KAN være nedsat arbejdstid. Og at der gives offentligt tilskud til arbejdsgiveren på 50 eller 66 % af lønnen. Flexjob er opfundet for at fastholde folk på arbejdsmarkedet, efter deres helbred er blevet dårligere, så de ikke længere kan arbejde på fuldt niveau med andre. På den måde kan deres erfaringer stadig bruges, så de ikke behøver at blive parkeret på en fortidspension.
JR
23.10.2010
Fuldstændigt enig phanta, men man opretter ikke lige pludselig 100 stillinger efter en fyringsrunde.
Jørgen
Rødby
23.10.2010
JR, hvis det er arbejde, der bare tilnærmelsesvis ligner det, folk er blevet fyret fra, så er vi helt enige. I så fald er det uanstændig kassetænkning.
JR
23.10.2010
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det er kassetænkning og derfor glæder det mig at fagforeningerne er trådt i karakter og jeg håber de holder fast.