avis

sammenfoldet avis

Vestas-fyredes fratrædelser nu på plads

Alle medarbejdere på vindmølleproducentens lukkede vingefabrik i Nakskov er blevet fritstillet, så de kan tage andet arbejde i opsigelsesperioden.

Fællestillidsmand på Vestas Blades i Nakskov, Carsten Heide Jørgensen, er tilfreds med de fratrædelsesordninger, der nu er forhandlet på plads:
- Alle er blevet fritstillet. Det betyder, at de gerne må tage andet arbejde i opsigelsesperioden, men beholder deres løn fra Vestas. Derudover har de fået forlænget deres opsigelsesvarsel. Desuden får alle, der har været ansat i mere end tre år, en fratrædelsesgodtgørelse. 

Han forklarer, at der måske godt kunne være nogle, der ville have ønsket sig en større fratrædelsesgodtgørelse:
- Men nu, hvor dagpengeperioden er sat ned til to år, er det altså vigtigere med et længere opsigelsesvarsel end en pose penge.

De afskedigede ansatte får også mulighed for tre ugers uddannelse betalt af Vestas udover den uddannelse, der betales af Varslingsfonden og A-kassen, oplyser Carsten Heide Jørgensen.

I dag, torsdag og fredag mødes de ansatte på Vestas til orienteringsmøde, hvor Carsten Heide Jørgensen fortæller om fratrædelsesaftalen og konsekvenserne for den enkelte.

debat
Læsernes kommentarer
Kasper Kjærsgaard
Stokkemarke
01.12.2010
Men fritstillingen kan, og vil blive, annuleres, hvis man vælger den forkerte kommende arbejdsgiver.
johnb
01.12.2010
En kommentar fra Carsten Heide Jørgensen, tak!!!
Kasper Kjærsgaard
Stokkemarke
02.12.2010
Nåh, Carsten behøver såmænd ikke kommentere så meget. Jeg var, i lighed med mine kolleger, som minimum blevet lovet en fritstilling fra Vestas indtil den 22 feb. 2011. Men da jeg, for overhovedet at finde et arbejde, henvendte mig ved Siemens i Engesvang ved Silkeborg, og fik arbejde der, bortfald min fritstilling, da der var tale om en konkurrerende virksomhed! Det vil være naturligt at spørge, hvad jeg som almindelig ufaglært produktionsarbejder, vil kunne tilbyde Siemens af fabrikshemmeligheder? Svaret er; intet! Produktions procedurene mellem Vestas og Siemens er så forskellige, at jeg vil ikke kunne tilbyde Siemens andre fordele, end at jeg ER i besiddelse af et sikkerhedskursus i Epoxy. Som jeg ser det, har Vestas valgt, at pisse på en mand, som de i forvejen har sparket ned! Jeg har altid været glad for at arbejde på vestas, og ingen har skulle sige noget ondt om MIT produkt, men denne afskedsgave er dybt uklædelig! jeg vil være forstående for en sådan klausul, hvis jeg havde været ansat i en udviklingsafdeling, hvor jeg havde kendskab til teorierne i opbygningen af Vestasvingerne, men som sagt, jeg var og er altså en ganske almindelig produktionsarbejder.