Der stilles også krav til asylansøgere
Kommentar (6)
Da tre busser med asylansøgere i starten af denne måned drejede ind på parkeringspladsen foran Føtex, var målet at gøre månedens større indkøb. De omkring 150 asylansøgere, der dog måtte opgive deres foretagende i Guldborgsundcentret, bor alle på de to Røde Kors asylcentre i Søllested og Rødby. Her har de ophold, mens deres asylsag afgøres. Dem, der bor på asylcentrene er altså som udgangspunkt dem, der har fået anerkendt, at de har grundlag for at søge asyl i Danmark.
Mens sagsbehandlingstiden tidligere kunne være flere år, er det nu lykkedes at nedbringe ventetiden, så en gennemsnitlig sag tager fire måneder. Ifølge Carsten Isaksen, der er konstitueret chef i asylafdelingen i Dansk Røde Kors, er den gennemsnitlige opholdstid i asylsystemet dog – med store udsving – noget længere, nemlig omkring 11 måneder.
- Især irakergruppen kom til at sidde meget længe. I dette tilfælde vurderede myndighederne nemlig, at de ikke havde asylgrundlag i Danmark, men samtidig havde man heller ikke mulighed for at returnere dem til Irak på grund af situationen der, og fordi man ikke havde en tilbagesendelsesaftale med landet, siger Carsten Isaksen.
Under opholdet på asylcenteret har asylansøgerne ikke mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet eller starte på en uddannelse på lige vilkår som folk med dansk statsborgerskab.
- Grundvilkåret er, at man ikke kan arbejde. Men vi tilbyder voksne at deltage i undervisningskurser eller aktiveringsjob på selve centeret i op til 20 timer om ugen. Det tager omkring 60 procent af vores beboere imod. Når man har så kort ophold i asylsystemet, er det dog også hovedsagligt sagen, der fylder hos asylansøgeren, siger Carsten Isaksen.
Ifølge chefen for asylafdelingen tilstræber man på centrene, at beboerne har en hverdag, der ligner alle andres. Det betyder, at der til beboerne også stilles krav om, at de selv deltager i de daglige pligter.
- Det væsentlige er, at asylansøgere ikke bor på hotel. De skal derfor selv stå for at passe deres eget hjem, madlavning og rengøring af fællesarealer, siger Carsten Isaksen.
Sagen fra Føtex har også afstedkommet mange kommentarer vedrørende asylansøgernes indkøbstur og penge til en sådan. Ifølge Carsten Isaksen er det imidlertid meget forskelligt, hvor mange penge asylansøgerne hver i sær har.
- Hver 14. dag udbetaler myndighederne penge til asylansøgerne. De får nogle basisydelser til at leve for, og så har de mulighed for at optjene nogle tillægsydelser ved at deltage aktivering og undervisning hos os. En familie med to voksne og to børn får en ydelse på cirka 2.900 hver 14. dag alt inklusiv. Men der mange variationer, alt efter. hvilken fase de er, i og hvor meget de kan optjene, forklarer Carsten Isaksen.
Læs også reportagen fra asylcenteret Hvilested i dagens udgave af Folketidende.
debat
HUSK - God tone i debatten
Læsernes kommentarer
FM
14.12.2010
5.800 kr om mrd, for 2 voksne og 2 børn, er det lomme penge? eller skal de så også betale kost og logi?
14.12.2010
Fordi man er flygtning behøver, man vel ikke at være fattig. I nogle tilfælde kan det være højuddannede folk, for hvem det er lykkedes at få nogle værdier med fra landet, hvor man er blevet forfulgt.
Findes der statistikker over flygtningenes sociale baggrund i hjemlandet?
14.12.2010
Jeg tror, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad en typisk flygtning er.
For mig kunne en typisk flygtning være en veluddannet, højtbetalt ingeniør i Iran. Han er kristen og har i en offentlig forsamling nævnt de kristnes jul, som markerer Jesus Kristus' fødsel. Det er der dødsstraf for i Iran, og han må flygte over hals og hoved sammen med familien. Af tilfældige grunde, uden at ønske det, kommer han til Danmark - ikke for at nasse, men for at redde livet.
Jeg tror egentlig, han gerne ville undvære opholdet i en dansk flygtningelejr. Jeg tror heller ikke, at det er noget, nogen stræber efter.
FM
14.12.2010
opgørelse maj 2010, for 2009, siger at vi først og fremmest modtog asyl ansøgner fra Afghanistan, Syrien og Rusland
14.12.2010
Jeg kender ikke opgørelsen, men det undrer mig ikke, at der kommer mange fra Afghanistan, som vi selv er med til at producere, hvorimod Rusland undrer mig.
Jeg var imidlertid ikke så interesseret i, hvilke lande de kommer fra, men mere om deres uddannelsesmæssige og sociale status i hjemlandet.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har på fornemmelsen, at de fleste danskere tror, at flygtningene er fattigdomsflygtninge, der kommer for at nasse - som man siger - på det danske samfund.
Jeg har en lidt anden opfattelse, men lad os se en statistik.
Benny Andersen
Sakskøbing
15.12.2010
Karen - ja, der er desværre organisationer og politiske partier i landet, der ser en interesse i at male det billede.
Dermed stigmatiserer man en hel gruppe som stakler og er egnetlig så ikke et hak anderledes, end det man har ville skyde Føtex-chefen i skoene.
Man flygter formentlig uanset økonomi, mens indvandring stort set er for at forbedre økonomi.
