avis

sammenfoldet avis

Røveri mod Sparekassen Thy i Bedsted

En mand med en dolk truede sig til et større beløb i Sparekassen Thy i Bedsted.

Sparekassen Thy i Bedsted blev onsdag udsat for røveri af en mand bevæbnet med en dolk.

Manden forsvandt til fods med et større beløb, oplyser TV/Midt-Vest i Holstebro.

Han beskrives som 25-40 år, 170 centimeter høj og iført en mørk jakke og sorte joggingbukser med hvide striber.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der har bemærket en bordeauxfarvet Fiat uden nummerplader i omegnen.

/ritzau/