Borde og stole ødelagt under slagsmål
To unge mænd kom i aftes op at slås på værtshuset Møllestenen i Sakskøbing. Det skete kort før midnat, og under slagsmålet blev både stole, borde og pumper på en dør ødelagt.
Politiet, der kom til stedet, bortviste de to mænd. Senere vil de blive sigtet for enten hærværk eller værtshusuorden.
Mændene, der er 22 og 23 år, er begge fra Nykøbing.


