- Bliv hjemme
Skal du på familiebesøg juleaftensdag eller juleaften, så skal du overveje kraftigt og det er strengt nødvendigt. For spøger man Bjørn Nielsen, stationsleder hos Falck i Nykøbing, så er det klogeste simpelthen at blive hjemme.
- Jeg vil sige, at det allerklogeste er at blive hjemme juleaften. Hvis man ved, at man skal ud på de mindre veje for at kunne besøge familien, så vil jeg fraråde at man forsøger sig. Hvis man derimod er sikker på kun at skulle begive ud på det store gennemgående veje, så er de farbare, siger han.
De overvejelser man skal gøre sig går mere på, hvordan juleaften vil blive, hvis man kører fast.
- Det er ikke sikkert at vi kan trække bilen fri juleaftensdag og juleaften. Og kører man fast, så kan man risikere kun at blive hentet og kan derfor risikere at skulle tilbringe juleaften på en skole eller på en Falck-station. Så vil det alt andet lige være mere hyggeligt, at sidde hjemme i egen stue, siger han.
Han oplyser iøvrigt, at man ikke har haft voldsomt travlt i nattens løb.
- Vi har haft en del fritrækninger, og det samme gælder juleaftensmorgen, siger han.


