85-årig mand indebrændt i Randers
En hjemmehjælper fandt fredag morgen en ældre mand indebrændt i en lejlighed på Splejsevej i Randers.
Manden er ikke identificeret, men politiet formoder, at der er tale om lejlighedens 85-årige beboer. Årsagen til branden er heller ikke fastlagt, men menes at være rygning.
Ingen andre lejligheder i opgangen på Splejsevej blev berørt af branden. Ilden gik ud af sig selv.
/ritzau/


