Diskoikon er død
I 1970'erne fik hitgruppen Boney M alle med hang til diskomusik ud på dansegulvet. I dag blev der sat et uigenkaldeligt punktum for et af gruppemedlemmernes dancemoves.
Den 61-årige Bobby Farrell, der både sang og dansede i gruppen, er død. Det fortæller hans agent til nyhedsbureauet AFP.
Farrell døde på sit hotelværelse i Sankt Petersborg i Rusland, hvor han netop har optrådt, forklarede agenten.
- Han blev fundet død i sin seng, siger John Seine over en telefon til AFP.
- Dødsårsagen er endnu ukendt, tilføjede han.
/ritzau/


