avis

sammenfoldet avis

Lysglimt forude for lokale virksomheder

Flere lokale virksomheder tror på, at 2011 bliver et bedre år end 2010. Optimismen er størst på Lolland.

2010 gav nogle gevaldige lussinger til det regionale og lokale erhvervsliv i form af firmalukninger og massefyringer - med Vestas i Nakskov som den klart mest iøjnefaldende enkelte begivenhed.

Men der er lys forude. I hvert fald hvis man skal tro resultatet af en ny analyse gennemført af Væksthus Sjælland og Vækstforum. På regionalt niveau lyder facit: 2011 bliver bedre end 2010.

Hele 60 procent af virksomhederne i undersøgelsen siger, at de venter øget omsætning i år og også ser mulighed for at ansætte flere.
- De virksomheder, der har klaret sig gennem krisen, er blevet mere fokuserede og effektive, konstaterer Mads Váczy Kragh, direktør i Væksthus Sjælland.

Dykker man ned i tallene fra analysen på lokalt og branchemæssigt niveau, er det ifølge analysekonsulent Mikkel Tholstrup sådan, at Lolland er mere optimistisk end Guldborgsund - men at det godt kan have noget at gøre med, hvilke brancher, man har ramt i de to kommuner.

Mest optimistisk er medico, it, energi- og miljø.