avis

sammenfoldet avis

- Smædekampagne er noget svineri

Kaj Petersens byrådskolleger tager kraftig afstand til den anonyme smædekampagne mod borgmesteren.

Borgmester Kaj Petersens byrådskollegaer tager kraftigt afstand fra den smædekampagne, som nu er sat i værk med ophængning af plakater rundt om i Nykøbing.

Her beskyldes Guldborgsund Kommunes borgmester Kaj Petersen (A) for at være drikfældig og en enevældig bykonge. 
- Den slags smædekampagner er uanstændige og ødelæggende for demokratiet, og medvirker til, at det bliver sværere og sværere at tiltrække nye kandidater, siger Poul-Henrik Pedersen (G).

Som tidligere borgmester i Nykøbing har han modtaget bombe- og dødstrusler og stakkevis af anonyme breve, hvor han er blevet beskyldt for at være korrupt og et stort svin.
- Jeg har altid tænkt, at herregud, afsenderne var nogle syge, svage sjæle. Men det var trods alt kun mig selv, der så brevene. Det er langt alvorligere, når man, som i borgmesterens tilfælde, bliver hængt ud på offentlige steder, siger Poul-Henrik Pedersen. 
- Vi må banke hinanden på politiske argumenter, men det her er noget værre svineri, siger han. 

debat
Læsernes kommentarer
31.10.2009
Man kan undre sig over, at vi skal være vidne til en by, der efterhånden er totalt overklistret med plakater - den ene smædekampagne efter den anden. Det er uacceptabelt og jeg stiller mig i den grad undrende over for, at der ikke handles på det i politi regi. Det må da i den grad være et overgreb på de personer, som det går ud over. Det er fint at have en mening om tingene, men at det bliver gjort på en så ubehøvlet måde og med anonym afsender kan jeg ikke have respekt for!
31.10.2009
Ja det er da klart han ikke bryder sig om det ham Poul Henrik. Han er jo i samme båd. Jeg synes det var en fin huske kage til os andre nå vi sætter vores kryds...
31.10.2009
Sikke en gang vrøvl Annemette, hvorfor skal man ikke have lov til at sige sin mening anonymt - der hersker jo ikke tvivl om at både Kai og Poul Henrik går til den - vi ha jo tidligere set dem på Folketidende og andre danske medier med næsen langt nede i flasken. Og deres røde næser og kinder er ihvertfald ikke komme ved motion.
31.10.2009
Den slag svineri hører ikke hjemme i et samfund som vores, man kan sagtens komme til orde på en sober måde, og stadig få sagt sin mening. Til klaus, gå efter saglige ting,det er vel det der tæller, og hvad der tidligere har været i medierne, berettiget eller ej,glem dog den bustur, oglad os komme videre, det er jo gået rimeligt. Hvis den slags usmagelige ting er fremtiden, må man grue for hvad det næste bliver.
31.10.2009
Sandheden er altid ilde hørt
31.10.2009
Det er absolut ikke anstændigt med kampagner som denne. Omvendt kunne Poul Henrik, Kaj P og co. jo havde taget deres job alvorligt og lade være med at drikke sig i hegnet, når man er ude som repræsentanter for vores by. Jeg tvivler meget på at det kun er sket de par gange de er blevet opdaget. Dette har forgået i årevis, hvis man skal tro hvad folk "tæt på" fortæller om d'herre. De ligger som de har redt og det skal de have at vide til valget og ikke ved plakatkampagner.
31.10.2009
Kaj får hvad han har fortjent,han har selv bedt om det. ud med ham.
31.10.2009
men det passer jo., få ham ud.. det er ikke svage sjæle som de siger, nej det stærke personer, som tør sige sin mening. det er der ikke så meget der tør,