avis

sammenfoldet avis

Ballade i Lommelev

Ægtepar blev dømt for vold og trusler mod genbo

Gennem over et år har landsbyen Lommelev været præget af strid mellem et ægtepar og deres genboer. En strid, som for seks uger siden førte til vold og trusler på et stykke jord, der ligger mellem de to parters ejendomme.

Retten i Nykøbing F. behandlede sagen ved et møde torsdag. Her blev parret, en 48-årig mand og en 47-årig kvinde, fundet skyldige og dømt.

Manden fik 40 dages betinget fængsel for vold, mens kvinden blev idømt 20 dages fængsel af samme slags for trusler.

Parret ankede straks deres dom til landsretten.

Parret, der har en 11-årig søn, flyttede til Lommelev for fire-fem år siden. Her bor de på den ene side af en gammel travbane, og på den anden side bor et andet par.

I starten gik det nogenlunde mellem parterne, men for godt et år siden blev de uvenner. De to parter er ikke enige om, hvem der begyndte.

- Han (genboen, red.) vil have os til at flytte. Ifølge ham følger vi ikke byens regler, fortalte den 47-årige kvinde i retten.

Hun kunne også fortælle om en død ged, der blev smidt ind i en bil, om søm sat ned i travbanen og om, at hun og hendes mand var blevet anmeldt for vanrøgt af deres husdyr.

Genboen fortalte som vidne, at uvenskabet var startet med, at parrets søn havde stjålet ting fra hans postkasse.

- Han (den 11-årige, red.) har også kastet en sten gennem vores stuevindue, fortalte genboen. Han nægtede at have noget med den omtalte chikane af parret at gøre. 18. oktober fortalte parrets søn, at han var blevet smidt væk fra det omtalte jordstykke. Den 48-årige gik derned og rev genboen ned af hans havetraktor.

- Han slog mig to-tre gange i baghovedet, fortalte genboen, men det nægtede den 48-årige.

Derefter havde de to mænd fat i hinanden, indtil gemytterne faldt til ro. Genboen nåede dog at få et spark over benet. Den 47-årige kvinde blev væltet omkuld af en anden mand, da hun blandede sig med et dækjern i hånden. Hele optrinnet blev i øvrigt filmet af genboens overvågningskamera, og optagelsen blev vist for sagens parter i retssalen.

debat
Læsernes kommentarer
04.12.2009
Kan godt forstå, at der er krig i verden.. Skam jer
04.12.2009
Det er en skam at journalisten ikke hører ordentlig efter i retten. Og til den der skriver annonymt kan jeg kun sige, du må være gukløs. Sådan har jeg det med alle der er annonyme. Med venlig hilsen Chr. W. Landsberg
04.12.2009
det er trist at folk ikke kan finde ud af tingene i fred og ro. alle er forskelige og det skal men respektere. men endnu mere trist er det at en af de dømte arbejder med børn, vores fremtid. hvad kan hun ikke finde på hvis børnene ikke gør som hun vil. vil hun også slå dem med et dækjern ? er det rimeligt at sådan mennesker arbejder med børn ? svaret er klart NEJ
05.12.2009
der er vel heller ikke nogen der vil udleverer sit navn til en af de voldsdømte (Chr.W.Landsberg)
06.12.2009
Syntes bare der er trist når voksne mennesker ikke kan opføre sig ordenligt og nej mit navn kommer heller ikke ,slet ikke når man ved hvad Hr. Landsberg før har lavet , var der ikke noget med et knivstikkeri i tingsted og i blev nødtil at flytte p.g.a uoverensstemmelse med naboerne over jeres dyr ........ Det ligner lidt et mønster i mine øjne.
06.12.2009
det er da rystende at sådanne mennesker skal forpeste livet for alle deres naboer. og endnu mere trist at de har en 11 årig dreng som skal opleve alt det ballade. hvor er kommunen henne ? se at få fjernet den dreng så han kan få en ordenlig opdragelse. og med hensyn til de påstande som der står oven over omkring vandrygt af dyr kan jeg kun nikke genkendende til. dyrene har det ikke godt de mangler både strøegelse og ordenlig mad. jeg mener bestemt at de fleste af dyrene burde få en afslutning på deres lidelser. stakkels naboer
07.12.2009
Hvor er det skrækkekigt at både læse, og derefter ved selvsyn at gense min fhv. landsby, hvor der altid har været fred og fordragelighed ! Ved en lille smule research er det jo ikke svært at finde ud af hvem der er de skadelidte(ofre) og hvem der er de dømte(voldsmand/dame)! Det er da godt Lommelev blev kåret som årets landsby for en del år siden, for nu ligner den nordøstlige del snart en ophuggerplads! Og tænk, dyr der vader rundt i lort til halsen, og ved gud hvor er de underernærede! Hvad er det for mennesker, der opfører sig sådan, overfalder uskyldige mennesker på den måde, hvad driver disse mennesker til at handle sådan? Jeg kender godt de skadelidte, har endog været på besøg hos dem før i tiden, masser af gange, absolut søde og rar og hjælpsomme mennesker, men dem på den anden side kender jeg ikke, udover det jeg har hørt om deres eskapader i Stubberup! Det var vist lidt af en gentagelse af det, der nyligt er sket i min gamle landsby ! Til fam. Landsbergh kan jeg kun sige, fy og føj og skam Jer! I burde bo på et afsides liggende sted hvor I ingen mennesker havde i 10 km. omkreds! oven i købet burde ingen af Jer have noget med børn at gøre, ej heller som lærer!!! stakkels Jeres søn, hvad skal der blive af ham ?
08.12.2009
Hvor blev HR Landsberg af ? Han plejer nok at kunne kommenterer alt og ikke være bleg for at skrive et læserbrev eller to. Men det har nok været hårdt i retten de par dage. Senest 7/12 hvor hanne og CO tunerede på de skrå brædder igen. se statstidende for info
11.12.2009
Der var en gang hvor lommelev var et trygt sted. Hvor børn kunne færdes frit. Det kan de ikke længere.. Der må være nogen på kommenen og i dyreværnet der har sovet i timen.
22.12.2009
Ud af Lommelev med det Rakkerpak!
28.12.2009
Hvordan kan man holde dyr på denne måde, har været forbi nyligt, det er skræmmende at se hvorledes dyrene leder efter noget spiseligt i deres egen mødding, skam jer! Har taget billeder af denne elendighed og sendt det til myndigheder og avismedier, men i er åbenbart ligeglade, hvad har i egentlig dyrrene for ??? Håber at i selv en dag må rode rundt i jeres egn afføring for at se om det er noget spiseligt. De arme dyr er ikke andet en knogler og ben.