Bandejægere anholder fire for vold
Politiets særlige enhed mod bander og rockere har anholdt fire personer, der sigtes for grov vold og frihedsberøvelse.
De fire blev anholdt tidligt tirsdag morgen forskellige steder på Sjælland og vil klokken 13 blive fremstillet i grundlovsforhør i København.
Sagen er blevet efterforsket af Rigspolitiets Task Force Øst sammen med Københavns Politi.
De foreløbige oplysninger er sparsomme, men ud over de fire anholdte, skulle en femte person også være mistænkt i sagen. Han sidder dog allerede sidde fængslet i en narkosag.
/ritzau/


