avis

sammenfoldet avis

Udsigt til både sol og regn på Dølle

Årets Døllefjelde-Musse Marked bliver vejrmæssigt en blandet fornøjelse, hvis man skal tro vejrudsigten.

Når Rasmus Seebach og Medina i aften åbner årets Døllefjelde-Musse Marked med en dobbeltkoncert, kan publikum glæde sig over, at de kan gå tørskoede til og fra markedsteltet.

Markedsvejret for de kommende dage ser derimod noget mere blandet ud, hvis man skal tro DMIs vejrudsigt for Nysted-området.

Ifølge den, bliver det overskyet helt frem til fredag formiddag, hvorefter der kan komme enkelte byger. Ved 18-tiden skulle regndråberne dog blive afløst af enkelte solstrejf. Omtrent ligesådan ser lørdagsudsigten ud, dog med knapt så store chancer for sol.

Solen kommer til gengæld søndag, hvor markedet slutter. Temperaturerne ventes at ligge på 10-15 grader i hele markedsperioden.

Du kan læse mere om det lokal vejr på vores vejrsite sydhavsvejr.dk - KLIK HER.