Kvinde sigtet for at kalde lærer pædofil
Østjyllands Politi har anholdt en 31-årig kvinde fra Risskov, der mistænkes for at stå bag stribevis af beskyldninger om pædofili rettet mod hendes tidligere lærer.
Ifølge politiet har kvinden sendt flere sms'er til lærerens familie og arbejdskolleger, hvor hun beskylder den 49-årige mand for at være pædofil.
Desuden har kvinden delt løbesedler ud i nabolaget med de samme beskyldninger, som politiet betegner som "grove".
Kvinden er desuden sigtet for at have truet den 49-årige mand på livet.
/ritzau/


