avis

sammenfoldet avis

Politi skyder mod pillepåvirket kvinde

Betjente fra Nordsjællands Politi affyrer to skud mod en pillepåvirket bilist, der forsøgte at flygte fra betjentene. Bilisten er anholdt uskadt.

Betjente fra Nordsjællands Politi trak onsdag formiddag pistolerne og affyrede to skud mod en kvindelig bilist, som ifølge politiet kørte medicinkørsel på Gammel Strandvej i Humlebæk.

Ifølge Nordsjællands Politi havde betjentene i første omgang bragt kvindens bil til standsning, men under samtalen med betjentene startede kvinden pludselig bilen og forsøgte at køre bort fra stedet.

Kvinden slap ifølge politiet uskadt fra flugtforsøget. Det gjorde hendes bil til gengæld ikke. Den blev ramt af begge skud.

Nordsjællands Politi har ikke flere kommentarer til skudepisoden, fordi det nu er statsadvokaten, der skal undersøge sagen.

/ritzau/