avis

sammenfoldet avis

Israel tilbageholder 480 aktivister

De israelske myndigheder udviser 48 aktivister fra landet, mens 480 tilbageholdes efter blodig israelsk aktion mod nødhjælpskonvoj ud for Gazastriben.

Israel tilbageholder 480 propalæstinensiske aktivister, som blev pågrebet under et blodigt israelsk kommandoangreb mod en konvoj med nødhjælp til Gaza mandag.

Andre 48 vil blive udvist, oplyser den offentlige radio i Israel.

De tilbageholdte befinder sig i Ashdodfængslet i det sydlige Israel, mens de 48 udviste tidligt tirsdag blev til Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv for at blive sendt tilbage til deres respektive hjemlande, siger radioen videre.

Der var primært tyrkiske aktivister om bord på skibet Mavi Marmara, som israelske israelske elitesoldater bordede tidligt mandag morgen. Mindst ni mennesker mistede livet ved de efterfølgende sammenstød, og aktionen har udløst massiv kritik af Israel verden over.

/ritzau/AFP