avis

sammenfoldet avis

30.000 løb over Øresund

21.000 danskere og 9000 svenskere løb lørdag halvmaraton over Øresundsbroen.

En strid vind blæste kraftigt ind over Øresundsbroen og truede Broløbet 2010, da det blev skudt i gang i Kastrup ved København lørdag eftermiddag. Men alle 30.000 motionsløbere - 21.000 danskere og 9000 svenskere - kom godt i gang, og da de nåede målet på Limhamnsfältet i Malmø lidt efter klokken 17, havde vinden lagt sig.

Også de 4,6 kilometer gennem Øresundstunnelen forløb problemfrit, fortæller Dorte Vibjerg fra Sparta, der står som arrangør af halvmaratonløbet i samarbejde med Malmø Almena Atletik og Motion og Øresundsbroen.

Sejren på både mande og kvindesiden gik til vore svenske naboer. David Nielsen fra Høgby kom i mål med tiden 1.05.34, mens Lena Hjelmsø vandt med tiden 1.18.17.

Sidste gang der var Broløb over Øresund var i 2000 med mere end 80.000 deltagere.

/ritzau/