Annonce
Politik

Regeringen vil forbyde salg og import af tøj og sko med PFAS

Forbuddet er et vigtigt skridt på vejen mod at begrænse udledningen og vil have en reel miljøeffekt i Danmark, siger miljøminister Magnus Heunicke (S). (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Tøj og sko er blandt de største kilder til PFAS i miljøet, og nu er regeringen klar med nationalt forbud.

Regeringen vil indføre et nationalt forbud mod skadelige PFAS-stoffer i tøj, sko og imprægneringsmidler.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

- Et nationalt forbud mod import og salg af tøj, sko og imprægneringsmidler med PFAS er et vigtigt skridt på vejen mod at begrænse udledningen og vil have en reel miljøeffekt i Danmark, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Artiklen fortsætter efter annoncen

PFAS er en gruppe af stoffer, der anses for både miljø- og sundhedsskadelige.

Stofferne kan hos mennesker svække immunforsvaret, forårsage hormonforstyrrelser og mistænkes for at øge risikoen for kræft.

En af de største kilder til PFAS i det danske miljø er ifølge Miljøministeriet netop tøj, sko og imprægneringsmidler.

Der er ifølge pressemeddelelsen alternative produkter på markedet, der ikke indeholder PFAS, som man kan vælge i stedet.

Her er pressemeddelelse fra Miljøministeriet

Det gælder dog ikke for professionel beklædning og sikkerhedstøj, hvor der stilles særlige krav til sikkerhed og funktionalitet.

Forbuddet vil således ikke gælde for denne gruppe af tøj og sko.

Hos Forbrugerrådet Tænk Kemi er projektchef Claus Jørgensen begejstret for regeringens plan om et nationalt forbud.

Han kalder det i dagbladet Politiken for "en stor sejr for miljøet og forbrugersikkerheden".

Claus Jørgensen siger dog til mediet, at han gerne ser, at forbuddet også omfatter PFAS i barne- og klapvogne, møbler og tæpper.

Danmark arbejder sammen med fire andre lande for at forbyde PFAS i EU.

Det nationale forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler vil gælde, indtil et forbud på EU-niveau måtte træde i kraft.

I organisationen Dansk Erhverv finder man det problematisk, at regeringen går enegang i EU med et nationalt forbud.

Anette Ejersted, fagchef for miljø og cirkulær økonomi, forudser, at det kan give problemer for detailhandelen i Danmark.

- Butikker og forhandlere handler på internationalt marked, hvor der ikke produceres særligt til Danmark.

- Vi må derfor se på det endelige forslag for at vurdere, hvordan det vil påvirke detailhandlen i Danmark, siger hun i en kommentar.

Holdningen deles af miljøpolitisk chef i Dansk Industri Karin Klitgaard.

- Tekstilmarkedet er internationalt, så nu må vi se, hvor meget ministeren vil bruge på at kontrollere vores netindkøb. Ellers bliver det en falsk tryghed, siger hun i en kommentar.

Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025.

Regeringen foreslår at give erhvervslivet en overgangsperiode på ét år, så forbuddet vil være gældende fra 1. juli 2026.

Forbuddet vil ifølge pressemeddelelsen ikke gælde tøj, sko og imprægneringsmidler, der er købt før den dato.

Det vil heller ikke omfatte tøj og sko, der genbruges og genanvendes.

/ritzau/

  • Regeringen holder pressemøde om Nordic Waste
    Forbuddet er et vigtigt skridt på vejen mod at begrænse udledningen og vil have en reel miljøeffekt i Danmark, siger miljøminister Magnus Heunicke (S). (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing