Annonce
Sport

Buzzerbeater sænker Los Angeles Lakers og LeBron James

Jamal Murray (til højre) scorede de afgørende point for Denver Nuggets, da han fandt vejen forbi Los Angeles Lakers-spilleren Anthony Davis i sidste sekund. Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix

Med en scoring i sidste sekund fuldendte Denver Nuggets et comeback mod Los Angeles Lakers i NBA-slutspillet.

Tiden var gået, da bolden svævede i luften. Den røg i kurven, og Denver Nuggets vandt dermed 101-99 over Los Angeles Lakers i NBA-slutspillet.

Scoringen på en såkaldt buzzerbeater stod Denver Nuggets-spilleren Jamal Murray for, og nederlaget efterlod Los Angeles Lakers-spillerne modløse og skuffede.

For Los Angeles Lakers smed undervejs en stor føring i kampen, og i stedet for 1-1 i serien i første runde af slutspillet, står det nu 2-0 til Denver Nuggets. Der spilles bedst af syv kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jamal Murrays scoring fuldendte et større comeback, da Los Angeles Lakers i tredje periode var foran med hele 20 point.

I hele kampen havde Jamal Murray faktisk problemer med at ramme kurven. Han scorede kun på 9 ud af 24 forsøg, men trods 15 missede forsøg blev han ved med at mærke tilliden fra holdkammeraterne.

- At misse 9, 10, 11, 12, 13, eller jeg ved ikke hvor mange forsøg, og så stadig høre dem sige til mig, at jeg skulle blive ved med at prøve. De blev ved med at have tillid til mig.

- Det var det, der fik mig til at blive ved med at forsøge, siger Jamal Murray om sin buzzerbeater.

LeBron James missede kort forinden den afgørende scoring et forsøg i den anden ende, men ellers havde Los Angeles Lakers-stjernen gjort sit ypperste for at få udlignet i serien med 26 point.

Især i slutfasen scorede LeBron James flittigt og forsøgte at afværge hjemmeholdets comeback. Men det lykkedes ikke.

Los Angeles Lakers-spilleren Anthony Davis blev kampens topscorer med 32 point, mens Denver Nuggets-stjernen Nikola Jokic bidrog med 27 point.

Efter to kampe i Denver skal kamp tre spilles i Los Angeles natten til fredag dansk tid.

/ritzau/

  • Los Angeles Lakers v Denver Nuggets - Game Two
    Jamal Murray (til højre) scorede de afgørende point for Denver Nuggets, da han fandt vejen forbi Los Angeles Lakers-spilleren Anthony Davis i sidste sekund. Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet