Annonce
Sport

Rasende Premier League-klub vil have lydoptagelser frigivet

Kampens hoveddommer, Anthony Taylor, tildeler Nottingham Forest-bænken en advarsel. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Nottingham Forest beskylder dommer for at være fan af rival og vil have dommerkommunikation offentliggjort.

Premier League-klubben Nottingham Forest er gået til frontalangreb på det engelske dommerforbund PGMOL.

Mandag forlanger klubben, at PGMOL frigiver lydoptagelser fra dommernes kommunikation i tre bestemte episoder af søndagens kamp mod Everton.

Det oplyser klubben blandt andet på platformen X.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nottingham Forest mener at vide, at kampens VAR-dommer, Stuart Attwell, er fan af Luton, som er en af klubbens rivaler i bundstriden.

Det havde klubben inden kampen oplyst PGMOL for at få ham fjernet fra rollen som VAR-dommer, skriver klubben på X. Attwell blev dog ikke fjernet.

Da opgøret blev skudt i gang søndag, følte Nottingham Forest sig snydt for tre straffespark, og derfor vil klubben nu have offentliggjort, hvordan dommerne kommunikerede i situationerne.

- Vi advokerer for, at det brede fodboldfællesskab og tilhængere skal have adgang til lyden og transskriptionen for fuld gennemsigtighed, hvilket sikrer, at integriteten af vores sport opretholdes, lyder det fra Nottingham Forest.

De meget direkte udmeldinger fra Nottingham Forest bliver mødt med skuffelse hos Premier League, mens Det Engelske Fodboldforbund (FA) har bedt om en forklaring fra klubben.

- Premier League var ekstremt skuffet over at læse kommentarerne fra Nottingham Forest på sociale medier i går (søndag, red.) efter kampen mod Everton, skriver Premier League på X.

- Vi noterer os, at FA har bekræftet, at man vil undersøge klubbens udmelding. Det er aldrig passende at sætte spørgsmålstegn ved dommerens integritet, og karakteren af kommentarerne betyder, at Premier League også vil undersøge sagen i henhold til ligaens regler, lyder det.

Nottingham Forest har flere gange i sæsonen langet ud efter dommere.

Klubben har tidligere på året ansat den tidligere Premier League-dommer Mark Clattenburg som såkaldt dommeranalytiker. Han har kaldt dommerpræstationen i søndagens kamp for en joke.

Nottingham Forest peger på tre helt konkrete episoder, hvorfra man vil have dommerkommunikationen offentliggjort.

I to af episoderne bliver en Nottingham Forest-spiller tacklet af Evertons Ashley Young. I den sidste episode har Ashley Young ifølge Nottingham Forest hånd på bolden i feltet.

/ritzau/

  • Premier League - Everton v Nottingham Forest
    Kampens hoveddommer, Anthony Taylor, tildeler Nottingham Forest-bænken en advarsel. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet