Annonce
Sport

Spansk regering overvåger skandaleramt fodboldforbund

Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) har indgået en aftale med Saudi-Arabien om at flytte den spanske Super Cup til oliestaten. Det er den aftale, der nu undersøges for korruption. (Arkivfoto). Foto: Amr Nabil/Ritzau Scanpix

Efter en række skandalesager i RFEF har den spanske regering intensiveret arbejdet mod fodboldforbundet.

En række skandalesager får nu endnu en konsekvens for Det Spanske Fodboldforbund (RFEF).

Den spanske regering har torsdag meldt ud, at man vil kigge RFEF kraftigt efter i sømmene for at håndtere den nuværende krise. Det skriver AFP.

- Den spanske regering har taget denne beslutning for at genoprette den alvorlige situation i RFEF. På den måde kan organisationen indlede en mere stabil retning, lyder det i en meddelelse fra regeringens sportsråd (CSD).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sportsrådet forklarer, at der vil blive oprettet en kommission ledet af uafhængige personer. Den kommission skal over de kommende måneder overvåge det kriseramte fodboldforbund.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) udtrykker "stor bekymring" over CSD's indblanding, da forbundene ifølge reglerne skal operere uafhængigt at deres regeringer.

Det skriver Fifa og Uefa i en kort, fælles meddelelse torsdag aften og slår fast, at man vil efterspørge uddybende information om involveringen.

Det hele begyndte med, at den tidligere fodboldpræsident i forbundet Luis Rubiales måtte trække sig fra posten efter at have kysset en kvindelig landsholdsspiller på munden mod hendes vilje.

Fifa og Uefas udmelding

Senere fik Rubiales også tre års karantæne af Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.

Vicepræsident Pedro Rocha overtog præsidentposten, men både Rocha og Luis Rubiales er hvirvlet ind i en korruptionssag.

Korruptionssagen centrerer omkring den aftale, Rubiales indgik med Saudi-Arabien om at flytte den spanske Super Cup til oliestaten.

Aftalen sikrer RFEF 40 millioner euro (små 300 millioner kroner) om året. Den blev indgået af Rubiales på forbundets vegne i 2019 med den tidligere FC Barcelona-spiller Gerard Piqués firma Kosmos som mellemmand.

I marts ransagede spansk politi fodboldforbundets hovedkontor og flere privatadresser, blandt andet Rubiales' hjem i Granada. Kort efter suspenderede RFEF også selv HR-direktør José Javier Jiménez og juridisk direktør Pedro González Segura.

Der er præsidentvalg i forbundet 6. maj, og eneste kandidat er vicepræsidenten, Pedro Rocha. Eftersom Rocha selv er en del af korruptionssagen, kan han dog ende med at blive streget fra stemmesedlen.

Spanien er medvært til VM i 2030 sammen med Portugal og Marokko.

/ritzau/

  • Spain Rubiales
    Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) har indgået en aftale med Saudi-Arabien om at flytte den spanske Super Cup til oliestaten. Det er den aftale, der nu undersøges for korruption. (Arkivfoto). Foto: Amr Nabil/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing