En 35-årig mand blev i går i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing F. varetægtsfængslet i 14 dage. Retten har med denne kendelse bestemt, at der er begrundet mistanke om at manden har foretaget de to ildspåsættelser, han er sigtet for. Politiet sigtede ham for en ildspåsættelse i en papircontainer på stien bag Skolevej i Nakskov natten til tirsdag. Politiet fandt ud af, at der samme nat var forsøgt ildspåsættelse af en bunke grenaffald tæt på den 35-åriges bopæl. Da den 35-årige derefter først forsøgte at gemme sig i et skab for politiet og bagefter opgave falsk navn, besluttede politiet at anholde ham og sigte ham for brandene.
ons, 10/03/2010 - 11:21
I grundlovsforhøret nægtede han at have påsat brandene, men i en fornyet afhøring hos politiet tirsdag morgen erkendte han begge tilfældene.
Den 35-årige skal nu også afhøres om en tredje brand i en container på Skolevej i december. Dengang var den 35-årgie selv anmelder, som tilfældet var mandag.
Han er også blevet afhørt om branden på Maribovej 182 fredag morgen, men den nægter han ethvert kendskab til. Branden opstod under en kilometer fra de øvrige brande på Skolevej.
FLERE NYHEDER FRA NAKSKOV
30.07 14:02 | Fik flænset dæk
28.07 20:01 | Tre scenarier er i spil om fremtidigt sundhed
28.07 13:59 | Røde ører i Dannemare
25.07 10:01 | To anholdt for vold på diskotek
23.07 17:03 | Invasion i byen og ved strandene
23.07 17:03 | Sommerstemning på Vestlolland
23.07 12:15 | Turisterne vælter ind
22.07 19:06 | Hænderne helt oppe på Albuen
22.07 10:18 | Vestas får kæmpeordre til USA
22.07 07:45 | Politiet sat ud af spillet





