Annonce
Udland

EU vil levere 40 procent af eget behov for grøn teknologi

Medlemmer af EU-Parlamentet har haft travlt med at stemme ved denne uges samling i Strasbourg, der er den sidste før valget til EU-Parlamentet. Torsdag vedtog EU-Parlamentet lovgivning, der skal styrke den grønne industri (Arkivfoto). Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
EU-Parlamentet vedtager Net-Zero Industry Act, der skal sikre, at EU leverer 40 procent af grøn teknologi.

Massiv statsstøtte fra Kina og USA har de senere år flyttet grøn industri ud af EU.

Nu har EU-Parlamentet dog vedtaget lovgivning, som skal være med til at bringe den grønne industri tilbage til Europa.

Den såkaldte Net-Zero Industry Act, som allerede er aftalt med EU-landene, sætter mål op for den grønne industri i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målet er, at EU skal levere 40 procent af sit eget behov for ren teknologi inden 2030.

Det skal primært ske ved at accelerere besværlige tilladelsesprocedurer og beskytte lokale virksomheder mod "unfair" udenlandsk konkurrence. Det vil i praksis sige konkurrence fra statsstøttede kinesiske og amerikanske virksomheder.

- EU er ved at vågne op fra sin tornerosesøvn og har set, at vi bliver nødt til at agere i forhold til den benhårde statsstøttede konkurrence fra især Kina og USA, siger Jan Hylleberg, der er viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.

Også Dansk Industri ser et stort behov for handling. De europæiske virksomheder står i dag i en situation, man ikke kunne have forestillet sig for bare et par år siden, siger Rikke Wettendorff Nørgaard, der er Europapolitisk chef i DI.

- Virksomhedernes konkurrenceevne er truet, og det kræver fælles EU-løsninger, der sikrer, at de kan konkurrere på lige vilkår, siger hun.

Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Niels Fuglsang har store forhåbninger til den nye lovgivning.

- Vi sætter målrettede krav til, at EU skal hente dele af sin industri hjem. Det gør vi blandt andet ved at sætte krav om, at EU's afhængighed skal gælde som et kriterie, når der laves udbud, siger Niels Fuglsang.

Det er blandt andet grønne teknologier som solpaneler, varmepumper eller vindmøller, der skal forankres i EU gennem de skærpede krav til udbud.

- Vi skal ikke lukke os helt fra verden. Men når vi eksempelvis skal sætte vindmølleparker op, så skal det være parker, der giver europæiske job og udvikler vores industri. Det, synes jeg, er fair, siger Niels Fuglsang.

Den nye lovgivning blev foreslået sidste år som del af modsvaret på USA's enorme Inflation Reduction Act (IRA) og Kinas omfattende statsstøtte til blandt andet solcelle- og vindmølleindustrien.

- Pakken kan ikke måle sig med den amerikanske plan i kroner og ører. Men den sætter krav og fokuserer på konkrete grønne sektorer, hvor vi siger, at det skal vi være bedst til. Det, tror jeg, er den rigtige vej frem, siger Niels Fuglsang.

Han lægger samtidig vægt på, at den nye lov kan være med til at sikre Europa mere uafhængighed, så man ikke igen risikerer at havne i en situation, som den der opstod, da Rusland afskar EU-lande fra russisk gas efter invasionen af Ukraine.

/ritzau/

  • EU vil levere 40 procent af eget behov for grøn teknologi
    Medlemmer af EU-Parlamentet har haft travlt med at stemme ved denne uges samling i Strasbourg, der er den sidste før valget til EU-Parlamentet. Torsdag vedtog EU-Parlamentet lovgivning, der skal styrke den grønne industri (Arkivfoto). Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing