Annonce
Udland

Iransk rapper dømt til døden for støtte til demonstrationer i 2022

Demonstranter i Lyon i Frankrig gik sidste år på gaden med blandt andet billeder af den fængslede rapper Toomaj Salehi, der på det tidspunkt var fængslet for at have støttet demonstrationerne i Iran i sine sange. (Arkivfoto). Foto: Jean-Philippe Ksiazek/Ritzau Scanpix
Den iranske rapper Toomaj Salehi blev i 2022 fængslet for at have skrevet sange, der støttede demonstrationer.

Den iranske rapper Toomaj Salehi er blevet dømt til døden for at have støttet demonstrationer i Iran i forbindelse med Mahsa Aminis død i 2022.

Det fortæller Salehis advokat til den iranske avis Sharq onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den 33-årige Salehi har været fængslet, siden han i oktober blev anholdt for med sine sange at have støttet den bølge af demonstrationer, der brød ud, efter den 22-årige Mahsa Amini i september 2022 mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Amini lå i koma i tre dage før sin død. Hendes død satte gang i omfattende demonstrationer i landet.

Amini var blevet anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede hendes hår. Hun mistede angiveligt livet, fordi hun var blevet udsat for vold af politiet.

Politiet hævdede dog, at Amini døde af et hjerteanfald.

Salehi var på anklagebænken for at have "medvirket til oprør, forsamling, sammensværgelse, propaganda og opfordring til optøjer", fortæller hans advokat.

Han blev i 2023 idømt seks år og tre måneders fængsel for at have støttet demonstrationerne. Han undgik dengang en dødsdom på grund af en højesteretsdom.

- Afdeling 1 af revolutionsdomstolen i Isfahan håndhævede i et hidtil uset træk ikke højesterets afgørelse og idømte Salehi den hårdeste straf, siger rapperens advokat om den nye dom til den iranske avis Sharq.

Det iranske retsvæsen har endnu ikke bekræftet dommen. Salehi har 20 dage til at anke dommen.

- Vi vil helt sikkert anke dommen, siger Salehis advokat til avisen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP blev hundredvis af mennesker dræbt under demonstrationer og uro i månederne efter Aminis død.

Iranske embedsmænd kaldte dengang demonstrationerne for "optøjer" og beskyldte udenlandske modstandere af det iranske styre for at opildne til urolighederne.

Ni mænd er blevet henrettet i forbindelse med retssager relateret til demonstrationerne.

/ritzau/Reuters

  • FRANCE-IRAN-POLITICS-DEMO
    Demonstranter i Lyon i Frankrig gik sidste år på gaden med blandt andet billeder af den fængslede rapper Toomaj Salehi, der på det tidspunkt var fængslet for at have støttet demonstrationerne i Iran i sine sange. (Arkivfoto). Foto: Jean-Philippe Ksiazek/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing