Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Auto-brewery syndrome er navnet på en sjælden sygdom, som betød, at mand blev frifundet for spritkørsel. (Arkivfoto).
Den meget sjældne tilstand auto-brewery syndrome gør, at fordøjelssystemet fermenterer kulhydrater.

En mand med en alkoholskabende krop er mandag blevet frifundet for spritkørsel i Belgien.

Den 40-årige mand beviste i sagen, at han lider af sygdommen ABS - eller auto-brewery syndrome.

Den meget sjældne tilstand gør, at der sker en fermenteringsproces af kulhydrater i fordøjelssystemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed stiger ens promille, og den syge person kan blive beruset uden at have drukket alkohol.

Mandens advokat, Anse Ghesquiere, siger, at forskere tror, at antallet af ABS-tilfælde på verdensplan er undervurderet.

Kun omkring 20 mennesker i hele verden er officielt blevet diagnosticeret med sygdommen.

Til nyhedsbureauet Reuters siger Ghesquiere, at manden "i endnu et uheldigt sammentræf" arbejder på et bryggeri.

Advokaten understreger, at hendes klient gennemgik test hos tre læger for at bevise sin sygdom.

Derfor anerkendte den belgiske domstol, at faktorer, som der var ikke blevet taget højde for i loven, havde betydning for sagen. Den 40-årige blev således frifundet.

Manden havde ellers flere gange afleveret spritprøver et godt stykke over den belgiske promillegrænse, der ligesom i Danmark er på 0,5.

Det svarer til en alkometerlæsning på 0,22 milligram alkohol per liter udåndet luft.

Manden havde imidlertid afgivet en prøve på først 0,91 milligram alkohol per liter udåndingsluft i april 2022 - og så 0,71 milligram en måned senere.

I 2019 fik han en bøde og en midlertidig frakendelse af kørekortet. Også dengang protesterede han og sagde, at han ikke havde drukket alkohol.

Manden kendte angiveligt ikke til sin sjældne sygdom, før han senest blev stoppet for spritbilisme.

Advokaten siger, at hun og klienten nu afventer en formel meddelelse om frifindelsen. Anklagerne har en måned til at anke dommen, hvis de ønsker det.

I mellemtiden følger manden en diæt med kun få kulhydrater for at undgå, at hans krop producerer mere alkohol.

/ritzau/AFP

  • PLUS PFS Vokset op i misbrug: Mine råd inden konfirmationen
    Auto-brewery syndrome er navnet på en sjælden sygdom, som betød, at mand blev frifundet for spritkørsel. (Arkivfoto).
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet