Demokratifejring giver anledning til opgør med kolonitid i Portugal

Onsdag aften har portugisere taget hul på fejringen af 50-året for Nellikerevolutionen, der førte til ophøret af Europas længst varende diktatur.

En kvinde dansede på pladsen Largo do Carmo i den centrale del af hovedstaden Lissabon. Et andet sted i byen var fotojournalisten Alfredo Cunhas billeder fra revolutionen lyst op i forårsmørket.

Under Nellikerevolutionen sluttede 48 år med autoritært styre 25. april 1974 med en i store træk fredelig militær revolution.

Nellikerevolutionen ledte også til faldet af det portugisiske kolonistyre på især det afrikanske kontinent, efter at krige mod nationale frihedskæmperede havde udmattet militæret.

For blot et par dage siden åbnede den portugisiske præsident, Marcelo Rebelo de Sousa, for samtalen om Portugals ansvar for netop kolonitiden.

- Vi må betale prisen, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters i en tale.

På årsdagen minder de, der deltog i revolutionen, om, at de satte livet på spil for demokratisk deltagelse og gensidig respekt. Det sker, mens det indvandrerkritiske parti Chega er på fremfærd.

Chega, som kan sammenlignes med det tyske Alternative für Deutschland (AfD), firedoblede sin tilstedeværelse i det portugisiske parlament ved valget sidste måned.

- Friheden må ikke gå tabt, siger Joaquim Correia Bernardo, veteran og tidligere kaptajn i det portugisiske militær.

Joaquim Correia Bernardo husker tydeligt revolutionen, der væltede det fascistiske diktatur for fem årtier siden. I dag er han 84 år, men han var i trediverne, da han var en del af organiseringen af militærkuppet.

Opstanden var organiseret af en gruppe laverestående officerer kaldet De væbnede styrkers bevægelse (MFA) under ledelse af blandt andet major Otelo Saraiva de Carvalho.

På dansk kaldes revolutionen Nellikerevolutionen, fordi soldaterne havde placeret blomster i geværløbene.

Fire civile døde. Det skyldtes, at et stort antal portugisere trodsede MFA's henstillinger om, at folk blev i deres hjem. I stedet omringede personer det hemmelige politis hovedkvarter, hvorfra der blev åbnet ild.

/ritzau/