Annonce
Udland

TikTok-chef om truende forbud i USA: Vi forsvinder ikke

Shou Zi Chew, der her ses under kongreshøring i januar, vil tage kampen op mod amerikansk lovgivning. (Arkivfoto.). Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Selskab bag populær app vil tage kampen op mod ny amerikansk lovgivning, der snart kan føre til TikTok-forbud.

TikToks topchef, Shou Zi Chew, vil ad rettens vej forsøge at få blokeret for amerikansk lovgivning, der kan føre til et forbud mod den populære app.

Det siger han, efter at USA's præsident, Joe Biden, onsdag har underskrevet en TikTok-lov, som har mødt protester fra selskabet bag.

- Vær forvisset om, at vi ikke forsvinder, siger topchefen i en video udgivet, kort efter at Bidens underskrift blev sat på loven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Loven er vedtaget på grund af amerikanske politikeres bekymring for, om ByteDance deler amerikanernes data med det kinesiske styre - eller måske ligefrem giver mulighed for at overvåge dem.

Selskabet har hovedkvarter i Kinas hovedstad, Beijing.

Den nye lov kræver, at ByteDance, der er selskabet bag TikTok, sælger sin amerikanske afdeling inden for ni måneder.

Ellers bliver TikTok, som ifølge selskabet selv har 170 millioner brugere i USA, gjort forbudt i landet.

Appen bruges til deling af korte videoer.

- Tag ikke fejl - det her er et forbud mod TikTok, siger Shou Zi Chew.

Han understreger, at TikTok fortsat vil være muligt at bruge, mens selskabet i retten vil modsætte sig restriktionerne.

I en udtalelse sendt til Ritzau siger en talsperson for TikTok:

- Faktum er, at vi har investeret milliarder af dollar for at holde amerikanske data sikre og vores platform fri for indflydelse og manipulation udefra.

Joe Biden står til november til at skulle op mod ekspræsident Donald Trump, når amerikanerne går til valg.

Bidens kampagnehold meddeler, at det fortsat vil benytte sig af TikTok i forsøget på at få den 80-årige præsident genvalgt.

Det sociale medie er ganske populært blandt venstreorienterede unge amerikanere. Det er en gruppe, der ventes at blive afgørende, hvis Biden skal vinde valget.

Biden har onsdag også sat sin underskrift på lovgivning om hjælpepakker til Ukraine, Israel og Taiwan.

/ritzau/Reuters

  • FILES-US-CONGRESS-TIKTOK-CHINA-INTERNET-DIPLOMACY
    Shou Zi Chew, der her ses under kongreshøring i januar, vil tage kampen op mod amerikansk lovgivning. (Arkivfoto.). Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing