Annonce
Udland

Von der Leyen: Udvidelsen af EU var start på ny æra

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har de seneste dage fejret 20-året for udvidelsen af EU med 10 nye lande. Tirsdag var hun sammen med Tjekkiets premierminister Petr Fiala til koncert og onsdag besøgte hun Cypern, som lige som Tjekkiet var et af de 10 lande, der kom med i unionen 1. maj 2004. Foto: Michaela Rihova/Ritzau Scanpix
Næsten 75 millioner europæere fra 10 lande kom for 20 år siden med i EU. Det var starten på ny æra, lyder det.

- Det er bevægende for mig at være i Cypern på denne specielle dag.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun onsdag 1. maj markerede 20-året for udvidelsen af EU med 10 nye lande.

Blandt dem var Cypern, som i dag er blevet symbol på EU's til tider vanskelige forhold til Tyrkiet, der i 1974 besatte en del af Cypern.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ursula von der Leyens fokus var dog på jubilæet, som onsdag blev fejret i de 10 lande, der udover Cypern tæller de tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen, samt Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovenien, Slovakiet og Malta.

- EU-medlemskabet har åbnet et kontinent for jer. EU har gjort jer stærkere, men at I er kommet med i unionen har gjort os alle stærkere. I gode tider og i svære tider, siger Ursula von der Leyen.

Hun fremhævede corona-epidemien som et eksempel, hvor det fælles indkøb af vacciner ifølge von der Leyen gavnede alle medlemslande.

Udvidelsen den 1. maj 2004 var den hidtil største i EU's historie. Og den har gjort EU til en spiller på verdensscenen, mener von der Leyen.

- Den 1. maj 2004 kom 75 millioner europæer med i EU. Det var begyndelsen på en ny æra, siger von der Leyen.

Med udvidelsen voksede EU til 450 millioner mennesker og blev et af verdens største markeder.

Det har ført til en stor økonomisk fremgang i de nye lande, som samtidig arbejder på at styrke demokratiet. Mange af de nye lande har tidligere været del af det kommunistiske Sovjetunionen.

Det gælder blandt andre de tre baltiske lande.

Ifølge EU's præsident, Charles Michel, så sluttede de nye lande sig til EU med et "stærkt ønske om at blive del af EU's friheder og økonomiske vækst".

- Europa var mere end en geografi. Det er en idé, en rejse, et fyrtårn af håb. De nye medlemslande rettede deres hjerter mod dette mål, skriver Charles Michel på det sociale medie X.

Et stort flertal af de danske medlemmer af EU-Parlamentet ønsker at fortsætte udvidelsen af EU fra 27 lande til formentlig mere end 30 lande.

EU har i dag godkendt ni lande som såkaldt kandidatlande. Det er dog de færreste, der regner med, at kandidatlandet Tyrkiet reelt får mulighed for at komme med i unionen.

De resterende otte kandidatlande er: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Ukraine og Serbien.

/ritzau/

  • Von der Leyen: Udvidelsen af EU var start på ny æra
    EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har de seneste dage fejret 20-året for udvidelsen af EU med 10 nye lande. Tirsdag var hun sammen med Tjekkiets premierminister Petr Fiala til koncert og onsdag besøgte hun Cypern, som lige som Tjekkiet var et af de 10 lande, der kom med i unionen 1. maj 2004. Foto: Michaela Rihova/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land