CTU har hjulpet vores børn i skole

LOLLAND: Hvad gør man, hvis storebror tager stoffer – og hele familien er i krise? Og hvad gør man, hvis bedstefar drikker og skaber bekymring for mor og far? Man lukker sig måske lidt mere inde i sig selv end alle andre, og det kan gøre det rigtigt svært at gennemføre en almindelig skoledag.

Det fortæller Charlotte Lange, der for cirka et år siden oplevede, at det var helt umuligt at få hendes 12-årige søn til at gå i skole.

- Kommunen bad os grundlæggende om at løse problemet selv, for de mente, at vi var en ressourcestærk familie. Vi forsørger jo os selv, men når man pludselig oplever, at den ellers så kærlige storebror pludselig er blevet aggressiv og mærkelig, så påvirker det jo psykisk – uanset familiens baggrund, husker Charlotte, der var så heldig, at skolen havde en ansat, der kendte tilbuddet i ”CTU”, der står for ”Center for Trivsel og Udvikling” og er et projekt under ”Den Boligsociale Fond” med to ansatte på Lolland og Falster.

Ulla Petersen er også til stede i dag, og hendes oplevelse minder meget om Charlottes. Selvom rusmiddelproblemerne i hendes familie var af ældre dato, var det stadigvæk muligt for ”CTU” at tage opgaven til sig, da hun også blev anbefalet af en skolelærer at søge hjælp til hendes 12-årige søn som lider af skolevægring.

Begge mødre fortæller enslydende, at det er en meget stor belastning, når et barn ikke vil gå i skole.

Under interviewet ringer Charlotte Langes telefon:

- Det er min søn. Han bliver meget hurtigt usikker, hvis jeg ikke hjemme, når han har fri, så man er simpelthen på arbejde i familien hele tiden, når man har et barn, der er er blevet utryg, fordi mennesker kan ændre sig så radikalt, siger hun.

Men uden samtalerne med Tea Skailand fra CTU, var det ikke gået. Hun er uddannet cand.pæd. i pædagogisk psykologi og udgør sammen med psykolog Jane Touzari CTUs bemanding, som Charlotte Lange har været meget glad for.

- Hvis man oplever, at nogen truer storebror på gaden på grund af hashgæld, så er det altså virkelig rart at have nogen at læsse af hos. Det har hjulpet utrolig meget at tale med en voksen, der ikke er en del af familien, som han har tillid til. Og han er ved at forstå, at hans rigtige bror er den gamle udgave, som inderst inde er kærlig og omsorgsfuld, siger hun og fortæller, at det naturligvis også har hjulpet, at stofmisbruget i mellemtiden er ophørt, fordi familien selv har taget affære og i en periode flyttede ham til en onkel, der fik ham på rette vej.

- Jeg tror også, at det hjalp, at jeg viste ham sin farfars gravsted og fortalte, at der også var plads til ham der, hvis han ikke ændrede kurs nu, siger hun.

Charlotte Lange understreger dog, at det hele næppe var lykkedes, hvis hun ikke var hjemmegående på førtidspension. Det er Ulla Petersen ikke, og det udfordrer en del i det daglige, når man både skal være nærværende og passe sit job.

- Det er helt vildt hårdt, og havde vi ikke haft støtten fra Tea, så var jeg aldrig kommet tilbage på jobbet efter den stress-sygemelding, jeg fik på et tidspunkt, siger hun og kniber en tåre.

Tea Skailand oplever generelt, at angst for at gå i skole fylder mere og mere hos børn, også i CTU.

- Måden vi ofte griber børns skolevægring an på, er ved at vi med udgangspunkt i barnet, undersøger problematikkerne og hvad der er på spil for barnet. Så vi arbejder terapeutisk med barnet og parallelt med det, inddrager vi forældre og skole ift. hvad der er barnets behov, siger Tea Skailand der ligesom Charlotte nu kan glæde sig over, at der er kommet bedre rammer om tingene.

- Han går i skole i en aftalt periode, og han overholder aftalerne. Det er et fremskridt, så vi er på rette vej, siger hun og suppleres af Charlotte:

- Min søn har desværre noget autisme, som han aldrig slipper helt af med, men han er blevet meget gladere og meget mere rolig. Det er nødvendigt, når man skal passe sin skole og fungere socialt, siger hun og tilføjer, at Tea har haft en vigtig rolle ift. skolen netop fordi hun ud fra et professionelt og fagligt udgangspunkt har kunnet understøtte samarbejdet mellem forældrene og skolen.

Udover den individuelle behandling tilbyder CTU også gruppeforløb, som Tea fortæller at børn har særlig stor gavn af:

- Mange børn har glæde af gruppeforløb, hvor man kan møde nogle andre børn, der også har rusmiddelproblemer i familien, siger hun og forklarer, at et trygt fællesskab kan gøre en enorm forskel.

- Man finder ud af, at man ikke er alene, og at andre har det på samme måde. Og så finder mange ud af, at de har værdi for andre, når de støtter og forstår hinanden, siger hun og tilføjer, at mange børn får varige venskaber ud af terapien, der også har til formål at hjælpe børnene til at forstå, hvad der er rigtigt og forkert i relationer med andre.

- Når man har oplevet unormal adfærd i familien, så er det godt at få sat ord på, hvor grænserne skal gå, og hvad der ikke er i orden, når andre siger og gør ubehagelige ting, siger terapeuten, der er sikker på, at de otte mødegange er med til at skabe nogle lidt stærkere mennesker i den anden ende.

Forældrene i denne artikel ønsker at være anonyme. Derfor er navnene opdigtede.

CTU tilbyder hjælp til børn og unge fra Lolland-Falster i alderen fra 8-24, men gruppeforløbet er for de 11-15-årige. Er du interesseret i at komme med i gruppeforløbet, som kaldes ”FriRum”, kan du kontakte Tea på 28152244 eller ts@boligsocial.dk. Terapien foregår i Jernbanegade 1 nær stationen i Nakskov om torsdagen mellem 15 og 17. Forløbet er gratis og for børn, der har - eller har haft - en voksen i deres liv, der på et tidspunkt har haft en rusmiddelproblematik