Fiskere: Tidevandet fra Stigsnæs har dræbt havbunden

URNE: Fritidsfiskeren Poul Lund har i dag undtagelsesvist taget turen til Urne Havn, som han ellers siden år 2000 har besøgt jævnligt for at fiske. Men i dag er han her kun for at tale med en journalist, for fiskeriet er så dårligt, at det ikke er turen værd.

- Da jeg startede med at fiske omkring år 2000, så så kom jeg da som regel hjem med 20 eller 30 fladfisk i nettet, men når jeg sætter nettet i dag, så er der stort set kun tang i det – sammen med to eller tre allerhøjest. Og så kan man jo lige så godt blive hjemme, siger Poul Lund, der forleden mødte en kollega der med 135 meter garn kun havde fanget to fladfisk.

Poul Lund har i dag inviteret Susie Riis fra Naturfredningsforeningen på Lolland-Falster med til mødet. Hun bor ved Blans og har som fritidsfisker oplevet præcis det samme.

- Fjorden er blevet lige så død som i Vejle Fjord. Det mest aktive liv på bunden er i dag krabber, og de æder i øvrigt fladfiskenes yngel, hvis der endelig skulle være lidt, siger Susie Riis, der også oplever, at krabberne ødelægger ruserne til rejefangst.

Ligesom Poul Lund peger hun på, at udledninger af restprodukter fra olieindustrien forarbejdet hos RGS Nordic i ved Stigsnæs meget vel kan være årsagen til den døde havbund.

Der er en halv meters forskel på ebbe og flod nord for Lolland, så vandet fra Stigsnæs bliver trukket herop flere gang i døgnet, hvorefter det trækker sig tilbage, for igen at blive skubbet ind igen.

- Farvandet er meget lukket her, så det forurenede vand står og skvulper frem og tilbage i stedet for at blive ledt væk, forklarer Poul Lund, der er sikker på, at affaldsstofferne desuden aflejres i bunden, som et tyndt lag gift, som umuliggør liv.

- Faktisk er situationen formentlig værre her end ved Stigsnæs, for der er faktisk fladfisk i Storebælt, der ikke er ramt af den samme tidevandspåvirkning. Og så har Storebælt jo en meget større vandgennemstrømning, som kan fortynde forureningen, forklarer han.

Susie Riis mener, at mange faktorer spiller ind - og nok også kvælstof, som af mange regnes som en stor synder overalt i de mindre danske farvande. Men hun er enig i, at giftstofferne er et stort problem. Og hun undrer sig voldsomt over, at man har tilladt udledningerne fra den norske olieindustri her i de små danske farvande.

- Det er helt surrealistisk, at det skulle være bedre at lukke affaldsstofferne ud her end at gøre det direkte i det store Atlanterhav, siger hun og tilføjer, at al snak om grænseværdier for olie ved udledninger ved Stigsnæs ikke giver mening.

- De kan finde på alt muligt for at bøje reglerne. Jeg frygter mest, at de norske olieselskaber nu hælder lidt mere olie i, så olieprocenten ændres fra den nuværende 3,5 % til en højere. Så kan det lovligt importeres som ” genbrug” i stedet for ” farligt affald”, og så fortsætter forureningen, siger hun og suppleres af Poul Lund, der mener, at den danske stat er hovedskurken.

- Det var den danske stat som sagde god for udledningen. Norge ville ikke have forureningen fra olieboringerne og betalte bare for udledningen ved Stigsnæs. Så er der et firma, der tjener penge på det, men det er altså vores politikere, der har godkendt den fiskedød, som vi ser i dag, siger han.

Susie Riis oplyser, at fisk dog godt kan leve i vandet.

- Fisk som er “på træk” gennem farvandet som makreller, hornfisk og sild er her jo stadig, men de holder sig jo også fra den giftige bund, siger hun og tilføjer, at det er påfaldende, at tilbagegangen i fladfiskebestanden startede netop i slutningen af 90’erne – samtidig med, at udledningerne fra den norske olieindustri begyndte fra anlægget ved Stigsnæs.

For at gøre opmærksom på problemet har Poul Lund skrevet til Miljøministeriet, som ikke har fundet det ulejligheden værd at svare.

Han har også været i dialog med Greenpeace, der har svaret og gjort opmærksom på, at udledningen ikke kun gælder olie:

- Udledningen består af olie og en lang række farlige affaldsstoffer, oplyser organisationen i en mail til Poul Lund, der også gør opmærksom på, at Greenpeace i årevis har protesteret over udledningerne, men uden at få myndighedernes ører – før nu, hvor der nu er udsigt til, at RGS Nordic i løbet af få år vil blive tvunget til at standse udledningerne.

Men selv om det skulle lykkes miljøvenlige ministre at få stoppet den nuværende udledningsaftale, som udløber om et par år, så er havet presset af meget andet, såsom havbrug og andre typer af udledninger.

Derfor tror Poul Lund ikke at Urne Havn bliver en rigtig aktiv fritidsfisker-havn igen.

- Her er jo reelt intet rigtigt fiskerliv længere. Urne Havn er ved at blive omdannet til en lystbådehavn. Det bliver den nok ved med at være, for jeg er bange for, at skaden for længst er blevet uoprettelig.

Efter artiklen er offentliggjort, har Industrial Water Solutions (IWS), der tidligere var kendt under navnet RGS Nordic Water Solutions skrevet til redaktionen og bedt om at få denne kommentar med.

- Vi er i Industrial Water Solutions i Stigsnæs sat i verden for at rense spildevand fra industrien i ind- og udland, og det gør vi på en sikker og miljøvenlig måde. Slagelse Kommune bad sidste år en af Danmarks største uafhængige rådgivningsvirksomheder undersøge tilstanden i Agersø Sund og specifikt omkring og neden for udledningsrøret fra vores anlæg. Konklusionen fra rapporten er, at der ikke er forskel på antal fisk eller krebsdyr sammenlignet med andre dele af Storebælt. Manglen på fisk i vores indre danske farvande finder vi også alarmerende. Men årsagen skal ifølge Miljøstyrelsens vurderinger primært findes i landbrugets kvælstofudledninger og overfiskeri, herunder f.eks. bundtrawl og ulovligt garnfiskeri. Det er en fælles opgave at sikre et bedre havmiljø i fremtiden, og vi bidrager her som virksomhed med stadig bedre rensning af samfundets spildevand, siger CEO for Industrial Water Solutions (IWS), Jan Glerup.