Annonce
Ugeavisen Lolland

Sæsonstart fejres i nyrenoveret café

Ombygningen er i fuld gang i teatret, hvor der skal kunst på de store flader på væggene, inden det er helt færdigt, fortæller Frank Rubæk. Foto: Daniel Brøns
Der er masser af frivillige i Nørregadeteatret for tiden – og ud over at lave forestillinger har de også renoveret caféen, der præsenteres fredag den 15. september, hvor man også kan glæde sig over, at der snart skal bygges endnu mere på teatergrunden.

MARIBO: Der er flere ting at fejre, når Nørregadeteatret den 15. september fra 14-16 byder indenfor med gratis pølser og fælles hygge. Det fortæller teaterdirektør Frank Rubæk, der er utrolig glad for udviklingen af de fysiske omgivelser.

- Caféen er jo det første, man oplever, når man kommer i teatret, så derfor vil den lokale kunstner Mette Glyholdt udsmykke alle væggene med motiver fra teatrets historie.

Mette er især kendte fra sine flotte by-plakater, så det venter teatret sig meget af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er farverne blevet frisket op og blevet mere muntre, siger han og peger på en ny storskærm, der også er blevet sat op i hjørnet, så der bliver mulighed for at vise information og underholdning til gæsterne i storformat.

Den store aktivitet er især muliggjort af teatrets store scene-bygge-gruppe som har knoklet hele sommeren, der måske snart får assistance af endnu flere takket være en stor facebook-kampagne, som har resulteret i endnu flere frivillige, fortæller teaterdirektør Frank Rubæk, der lige kan melde, at hele 5000 billetter er solgt til sæsonen.

- Det betyder, at mange forestillinger allerede er udsolgt. Det er især de forestillinger, der kun kommer én dag med optrædende udefra, såsom ”Gøngehøvdingen” og ”Mordets Melodi”, siger han og tilføjer, at mange af teatrets egne forestillinger typisk spiler mindst 6-7 gange, så her er flere pladser at få.

Høstfest i gang

Den næste store lokale opsætning bliver ”Høstfesten”, hvor mange frivillige vil være med til at assistere de professionelle, der opfører en festlig forestilling med udgangspunkt i de hyggelige Morten Korch – film. Et koncept, der har været en stor succes i mange år i teatret på ”Borreby Herreborg” ved Skælskør. Og nu skal det også prøves i Maribo.

- Vi skal skabe en stemning af høstfest med glade børn og voksne og masser af sange fra film, som folk kender fra de gamle film, så det bliver superskægt, siger han og oplyser, at der er mulighed for spisning – og mange pladser at få til forestillingen, der opføres fra den 18. september til 15. oktober.

Fair Lady bliver stor

Årets helt store forestilling kommer dog først i sommeren 2024, når ”My Fair Lady” skal sættes op i Hyldalen til august. Her skal teatret opføre den kendte musical hele otte gange fra den 9. august til den 17.

- Det er 20 år siden, at vi opførte den sidst, så det er på tide, at den vender tilbage til teatret, siger Rubæk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spøgelser i teatret

Men inden den store forestilling i Hyldalen skal de frivillige i gang med en noget mere sælsom affære: Stykket ”2:22”, der ifølge Frank Rubæk er en uhyggelig hverdagsaffære, som både skal opføres på Lolland – og i Skælskør og Holbæk.

- Det er et humoristisk blik på parforhold, og hvad vi som moderne mennesker tror og ikke tror på, og så er det samtidigt en uhyggelig spøgelseshistorie. Noget ganske uset på en dansk teaterscene, siger teaterdirektøren, der fik øje på stykket i London.

- I London har det fået kultstatus som en ”must-see”. Jeg blev meget betaget af den måde det lykkedes at gøre hverdagen uhyggelig. Det bliver virkelig en krævende opgave for de professionelle skuespillerne at skabe præcis den stemning, så det glæder vi os meget til, siger han og fortæller, at forestillingen tager sit afsæt i et hus, hvor det angiveligt skulle spøge netop klokken 2.22. Men gør det nu også det?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Børneaktiviteter blomstrer

Mens Frank Rubæk glæder sig over, at de voksne frivillige strømmer ind for tiden, så gælder det samme også for børnene. I hvert tilfælde venter han ikke, at der bliver udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med små skuespillere i alderen 6 til 17 til forårets forestilling ”Aladdin”, der opføres af børnegruppen på teatret. De arbejder samme i efteråret for at blive dygtige til at synge, spille, optræde og være kreative. Til foråret går de så mere intenst ind i selve stykket med Aladdin, der hovedsageligt opføres af børn som skuespillere ved forestillinger i maj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Værkstedsbygning på vej

Frank Rubæk får dog også andet at se til ved sæsonåbningen, for lige nu ser det ud til, at der bliver råd til at bygge en systue-bygning til 4,5 millioner koner allerbagerst i området ud mod Brovejen. Bygningen bliver en anelse lavere end resten af teatret – og kommer til at ligge separat.

- Den bliver ti kvadratmeter mindre end først planlagt, så vi kan holde os inde for et rimeligt byggebudget, men falder alle godkendelser endeligt på plads, så kan vi faktisk gå i gang med at bygge til oktober, siger han.

Du kan se mere om alle forestillingerne på www.noerregadeteatret.dk

  • Ombygningen er i fuld gang i teatret, hvor der skal kunst på de store flader på væggene, inden det er helt færdigt, fortæller Frank Rubæk. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer