Annonce
Ugeavisen Lolland

Solcelle-miraklet er fra Holeby

Billedtekst: Ken Hem-Jensen (th) leverer tagpladerne i alle regnbuens farver, og man kan selv skanne farven på sit nuværende tag – og få en plade, der har samme kulør. Han går meget op i, at de ansatte deltager i udviklingen, og Marck Petersen (tv) fra Søllested er en af de mange i produktionen, der kommer med input til udviklingen og dermed er med til at realisere nye processer. Foto: Daniel Brøns
Tænk, hvis man slet ikke producerede tagplader længere, men tagpladerne i stedet var solpaneler i sig selv – og kunne holde i 100 år. Og måske ovenikøbet tjene taget hjem på bare otte år. Det lyder som en drøm, men hos Dansk Solenergi i Holeby arbejder de på at gøre visionen til virkelighed.

HOLEBY: Man bliver lidt imponeret, hvis man en dag lægger vejen forbi fabrikken hos ”Dansk Solenergi”, der ligger smukt på marken lidt uden for Holeby. Produktionslokalet er ikke stort, men man fornemmer, at her har været investeret meget i halvautomatiske maskiner, der kan producere 24 store moduler i timen med blot 2-4 ansatte i hallen. Maskinerne er hovedsageligt designet af ejer og direktør Ken Hem-Nielsen, der er svagstrømsingeniør og i mange år været ekstremt engageret i at udvikle fremtidens tag.

Lige nu arbejder han på et helt nyt prestigeprojekt designet af det kendte selskab BIG i Odense, hvor der skal bruges 880 specielt designede solpaneler. Det er bare én ordre af mange, for lige nu er produktet godt på vej ud i Verden, fortæller direktøren, der eksporterer cirka halvdelen af produkterne.

- Min opfindelse består af en metode til at smelte syv lag sammen bestående af hærdet glas, flere lag farvede niveauer af film samt selve solcellerne til i ét stykke, der nærmest er uforgængeligt. Farvefilmen kan produceres i alle farver, så man kan selv bestemme farven, og man kan ovenikøbet bestille et tag, der er mønstret til et motiv af en art, forklarer han og fortæller, at metoden nu er patenteret i Kina, Japan, Australien og EU – samt snart måske også i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det unikke ved patentet er især, at det er lykkedes at sikre, at solen lyset skinner igennem de farvede filmlag. Mellem 85 og 97 procent af lyset trænger igennem til selve solcellerne, og vælger man en grå farve, kommer man altså helt op på toppræstationen, forklarer Ken Hem-Jensen, der har beregnet, at et almindeligt soltag fra Holeby koster cirka 2,5 gange mere end de billige paneler fra Kina. Til gengæld får man jo så et tag med i købet.

- Det betyder, at man under optimale forudsætninger - kan tjene sit eget tag hjem på ca. otte år – alene ved besparelsen i strøm, siger han.

Produktion for lille

Den kritiske læser ville nok overveje, om det mon kan være rigtigt. For var virkeligheden så optimal, så ville alle entreprenører vel udelukkende bygge med tagpladerne fra Holeby. De kunne i mange byggerier også vælge at erstatte en del af vægbeklædningen med samme plader, da de kan produceres i størrelser helt op til 270 x 150 centimer pr. plade.

Men så enkelt er det ikke, forklarer direktøren:

- Det er desværre sådan, at produktionskapaciteten er begrænset, så vi har fyldte ordrebøger langt inde i fremtiden. Samtidig har vi ikke økonomi til at udvide, så al vækst her i Holeby kommer til at gå langsommere, end jeg kunne ønske mig, siger han og tilføjer, at man dog godt kan lægge en bestilling, hvis man kan vente til 2025.

- Vi har private kunder i massevis og har for nylig leveret et komplet tag til et lille hus ved Nysted, hvor der var strenge krav til farver og fremtoning, fordi huset lå i strandbeskyttelseszonen. Det løste vi ved at levere den helt rigtige farve, siger han.

Han oplyser ikke den præcise pris på taget fra Nysted, da det er en privat handel, men fastholder, at kunden i Nysted godt kan regne med de otte år i tilbagebetalingstid.

- Faktisk får man ovenikøbet 25 års garanti på, at solproduktionen holder en produktion på over de 80 procent af niveauet den første dag. Erfaringen viser, at tallet snarere er 98 eller 99 procent, og at både plader og cellerne kan fungere i helt op til 100 år, siger han og fremviser en model af tagpladerne der er indrettet så praktisk, at man kan klikke dem i dag uden værktøj, hvis en enkelt plade, skulle blive dårlig.

- Man kan sagtens forsigtigt lægge en stige op på taget og reparere en plade, uden at taget tager skade, så man behøver ikke en kran, siger han og oplyser, at fabrikken er underlagt en striks standard, der løbende sikrer, at alle del i processen på hvert element dokumenteres af hensyn til produktkvaliteten.

- Standarder er virkelig en ting, der giver tryghed. Og så har vi produceret pladerne i ti år nu uden henvendelser fra kunder, der oplever defekte plader, og derfor bestiller nye, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Garanti holder

Om solcellerne og tagpladerne virkelig holder i 100 år – eller mere – kan naturligvis kun bevises i fremtiden, men kendt er det at hærdet glas er utroligt stærkt. Desuden er de foreløbige resultater positive, oplyser Ken Hem-Jensen, der derfor ser en lys fremtid for de fire ansatte i Holeby.

- Der er al mulig grund til at tro på produktet, men det kan godt være, at væksten kommer til at ske i udlandet, hvor virksomheder med flere finansielle kræfter end vores kan vælge at investere i en større produktion. Måske et sted, hvor der er adgang til mere rigelig arbejdskraft end i Danmark, siger direktøren, der godt kan forestille sig en fremtid, hvor Holeby i stedet har ansvar for mindre produktioner og produktudvikling.

Han ærgrer sige lidt over, at der ikke er mere fokus på at investere i denne type produkter i Danmark.

- Regeringen ser ud til, at den hellere vil understøtte investering i billige paneler fra Kina, der placeres ude på markerne, hvor de erstatter fødevareproduktionen og skaber et stort behov for transmission af strømmen, som forbrugerne herefter skal betale, siger han og oplyser, at behovet for transmission er langt mindre, når strømmen produceres lokalt, oven på de huse, hvor en stor del af strømmen skal forbruges.

Regeringen ser ud til, at den hellere vil understøtte investering i billige paneler fra Kina, der placeres ude på markerne, hvor de erstatter fødevareproduktionen og skaber et stort behov for transmission af strømmen

Ken Hem-Nielsen

- Naturligvis er de politiske prioriteringer afgørende, hvis Danmark ønsker en position i det her felt også, men sikkert er det, at teknologien er kommet for at blive – og at den kommer til at accelerere voldsomt i de kommende år, siger han.

  • Billedtekst: Ken Hem-Jensen (th) leverer tagpladerne i alle regnbuens farver, og man kan selv skanne farven på sit nuværende tag – og få en plade, der har samme kulør. Han går meget op i, at de ansatte deltager i udviklingen, og Marck Petersen (tv) fra Søllested er en af de mange i produktionen, der kommer med input til udviklingen og dermed er med til at realisere nye processer. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader