- Jeg ville ønske, at alle dyrkede landbrug og passede deres gård, som denne familie gør...
Sådan citerede blandt andet John Nielsen, formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne, fra indstillingen, da han i aftes ved generalforsamlingen på Celf i Nykøbing overrakte årets pris for “Godt Landmandskab”.
Prismodtageren er René Lærke Hansen, Hvidkildegaard, Bregninge ved Kettinge - eller rettere: Hele familien er prismodtagere, som det også blev betonet.
I indstillingen til hædersprisen hedder det også: “De overtog gården for otte år siden og har forvandlet den fra en gammeldags gård til en superflot moderne gård. Gamle stalde er revet ned, og to nye stalde med løsdrift er bygget. Der er bygget en gårdbutik, stuehuset er renoveret, og udenfor ligger der aldrig noget og flyder. Det er en fryd for øjet.Generelt en flot gård hvor dyrene har optimale forhold.”
Familien på Hvidkildegaard består også af Pernille Lærke Hansen, der også arbejder som lægesekretær i Nykøbing, samt børnene Rasmus på otte år og Matilde på seks år.






1:
der er lidt lyspunkter her nede og ski godt gået
Navn: kyhn
Dato: fre, 05/03/2010 - 03:23
(Anmeld kommentar)
2:
Tillykke
René og Pernille har det vist ikke fra fremmede!
I de knapt 25 år jeg var dyrlæge for René´s far og mor havde dyrene også optimale forhold. Optimale forhold har ikke ret meget med bygningernes alder at gøre, men mere med indstillingen hos ejerne.
Jeg har konstateret, at indstillingen stadigvæk er den samme.
Mvh
Ole Selmer
Navn: Ole Selmer
Dato: fre, 05/03/2010 - 22:37
(Anmeld kommentar)